Kom til handicappolitisk valgmøde

Hvordan bliver der plads til mennesker med handicap i velfærdssamfundet? Det er det centrale spørgsmål, som søges besvaret i aften til valgmøde i Handicapoganisationernes Hus.

09. jun. 2015

De får ofte afslag på hjælp og støtte, de skal slås urimeligt hårdt for at få genoptræning og hjælpemidler, de bliver udsat for hårde besparelser og mister ydelser, de ellers havde ret til.

Mennesker med handicap sidder tilsyneladende længere og længere ude på de tynde grene, når samfundskronerne deles ud. Spørgsmålet er så, hvordan velfærden og virkeligheden ser ud for mennesker med handicap efter valget 18. juni.

Det spørgsmål forsøger Danske Handicaporganisationer, Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen at få svar på ved et valgmøde tirsdag aften kl. 17.00-19.00 i Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup.

Ved mødet deltager folketingskandidaterne Mattias Tesfaye (S), Tina Nedergaard (V), Kristian Tørning (DF), Sarah Glerup Kristensen (EL), Holger K. Nielsen (SF) og Andreas Pourkamali (R).

Mødeleder er Sif Holst, næstformand i Danske Handicaporganisationer. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål fra salen til panelet. Der er plads til 150 i salen. Der er ikke tilmelding, så man kan risikere at gå forgæves.

Salen lukkes, når pladserne er besat.

Seneste nyheder

Regler for visitation til hjælpemidler skal forenkles – her er fire konkrete forslag til hvordan
21. sep. 2023

Regler for visitation til hjælpemidler skal forenkles – her er fire konkrete forslag til hvordan

Der skal være handling bag ordene, ellers kommer en undskyldning til at lyde hul
11. sep. 2023

Der skal være handling bag ordene, ellers kommer en undskyldning til at lyde hul

Debatindlæg: Støtte bør gå til foreninger, der løfter kerneopgaven
30. jun. 2023

Debatindlæg: Støtte bør gå til foreninger, der løfter kerneopgaven

Ændringer på socialområdet skal stoppe det meningsløse – ikke stimulere det
16. jun. 2023

Ændringer på socialområdet skal stoppe det meningsløse – ikke stimulere det

Bogudgivelse: Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på
30. maj 2023

Bogudgivelse: Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på

37 organisationer siger nej til tilbageskuende socialpolitik!
16. maj 2023

37 organisationer siger nej til tilbageskuende socialpolitik!

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT