Kom med til demonstration torsdag den 24. juni

”I lovede os et løft – men I har smidt os i en grøft!” Det er overskriften på næste uges demonstration mod økonomiaftalen 2022. Demonstrationen afholdes i landets fire største byer.

17. jun. 2021

Økonomiaftalen indgået af KL og regeringen er mildest talt skuffende. Derfor tøvede Dansk Handicap Forbund ikke et sekund med at støtte op, da den nyopståede gruppe Handicapinitiativet efterspurgte opbakning.

”Både regeringen og KL har lagt op til, at der vil komme et økonomisk løft af handicapområdet, så vi her og nu kunne få taget fat på nogle af de problemer, der præger området. Men det skete ikke,” konstaterer landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen.

Og netop derfor opfordrer hun alle, der har mulighed for det, til at møde op og deltage i demonstrationen i Aalborg, Aarhus, Odense og København på torsdag den 24. juni klokken 16.00.

Demonstrationerne kommer til at være ved:

Gabels Torv i Aalborg

Rådhuspladsen i Aarhus

Flakhaven i Odense

Christiansborg Slotsplads i København

Demonstrationerne er arrangeret af Handicapinitiativet, og forhåbningen er, at så mange som muligt møder op i de fire byer.

”Vi arbejder hårdt på at sprede budskabet og mobilisere så mange personer som muligt. Jo flere vi bliver, jo tydeligere kommer det til at være, at der er tale om en meget stor gruppe af mennesker, der påvirkes negativt af økonomiaftale, og som føler sig glemt. Vi vil ikke acceptere denne aftale,” lyder det fra Claus Højsgaard fra Handicapinitiativet.

Seneste nyheder

Udsultet område har brug for mere: Finanslov leverer små lyspunkter
06. dec. 2021

Udsultet område har brug for mere: Finanslov leverer små lyspunkter

International Handicapdag: Ikke meget at fejre
03. dec. 2021

International Handicapdag: Ikke meget at fejre

Debat i Altinget: KL kompromitterer magtens tredeling
26. nov. 2021

Debat i Altinget: KL kompromitterer magtens tredeling

Ny aftale om socialreserven: Retssikkerheden styrkes – men varige løsninger er nødvendige
22. nov. 2021

Ny aftale om socialreserven: Retssikkerheden styrkes – men varige løsninger er nødvendige

Konkurrence: Vind billetter til Jul i Tivoli
16. nov. 2021

Konkurrence: Vind billetter til Jul i Tivoli

Flertal for at ændre loven mod hadforbrydelser
12. nov. 2021

Flertal for at ændre loven mod hadforbrydelser

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT