Foto: Colourbox.com

Kom med på kursus i tilgængelighed 2017-2018

Bygge- og trafikpolitisk udvalg (BTPU) i Dansk Handicap Forbund afholder nye tilgængelighedskurser for alle interesserede - tillidsvalgte såvel som andre medlemmer. Tilmeldelse efter først til mølle-princippet.

08. feb. 2017

Tilgængelighedskurset fra bygge- og trafikpolitisk udvalg (BTPU) vil - hvis du består - gøre dig til tilgængelighedsvejleder i Dansk Handicap Forbund. Kurset kræver ingen forudsætninger, dog vil det være en god ide at medbringe en computer, da meget af tilgængelighedsarbejdet foregår over nettet.

Sted
Tilgængelighedskurset foregår i tre moduler, der alle afholdes på Kursuscenter Brogaarden, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart.

Tid
Første modul afholdes den 28.-30. april 2017.
Andet modul afholdes den 6.-8. oktober 2017.
Tredje modul afholdes den 20.-22. april 2018.
Alle moduler begynder fredage, ankomst mellem kl. 16.00 og 18.00 og slutter søndag efter frokost.

Kursusindhold
Tegningslæsning, mål og indretning, bygningsreglement, vejledninger, standarder, de bedste handlingsstrategier og redskaber til dialog og forhandling med relevante myndigheder. Der vil være en del hjemmeopgaver.

Deltagerbevis og bedømmelse
Kursisten vil efter hvert modul modtage et deltagerbevis og en bedømmelse, der, hvis den er positiv, giver adgang til næste modul. Efter endt kursusrække vil de kursister, der opnår point nok, blive optaget på listen over Dansk Handicap Forbunds tilgængelighedsvejledere.

Undervisere
Underviserne er medlemmer af BTPU, og personer inden for byggebranchen, fx fra SBi – Statens Byggeforskningsinstitut.

Kursusleder
Sven A. Knudsen fra BTPU

Pris
Første modul koster kr. 1.000. Personlige hjælpere deltager gratis.
Rejsegodtgørelse gives efter Dansk Handicap Forbunds gældende regler.

Tilmelding
Kursisterne optages efter først til mølle-princippet. Sidste frist for tilmelding til første modul er senest den 10. april.

Tilmelding skal ske til Sven A. Knudsen, Ågade 120, st.tv., 2200 København N. Tlf. 38 34 06 61 / 40 74 00 61 og e-mail sven_knudsen@webspeed.dk.

Efter optagelse på tilgængelighedskurset fremsendes opkrævning og program. Lifte og andre hjælpemidler kan herefter bestilles hos Sven A. Knudsen.

Seneste nyheder

Regler for visitation til hjælpemidler skal forenkles – her er fire konkrete forslag til hvordan
21. sep. 2023

Regler for visitation til hjælpemidler skal forenkles – her er fire konkrete forslag til hvordan

Der skal være handling bag ordene, ellers kommer en undskyldning til at lyde hul
11. sep. 2023

Der skal være handling bag ordene, ellers kommer en undskyldning til at lyde hul

Debatindlæg: Støtte bør gå til foreninger, der løfter kerneopgaven
30. jun. 2023

Debatindlæg: Støtte bør gå til foreninger, der løfter kerneopgaven

Ændringer på socialområdet skal stoppe det meningsløse – ikke stimulere det
16. jun. 2023

Ændringer på socialområdet skal stoppe det meningsløse – ikke stimulere det

Bogudgivelse: Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på
30. maj 2023

Bogudgivelse: Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på

37 organisationer siger nej til tilbageskuende socialpolitik!
16. maj 2023

37 organisationer siger nej til tilbageskuende socialpolitik!

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT