Inklusion er mere end blot tilpasning af undervisning

Dansk Handicap Forbund var torsdag inviteret til ’hilse-på-møde’ hos minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby (V). Det blev til en snak om, hvad inklusion egentlig er.

28. aug. 2015

Invitationen fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling til Dansk Handicap Forbund kom i forlængelse af forbundets velkomstbrev til ministeren, hvor der blev gjort opmærksom på en række af de udfordringer, som fylder hos familierne, som har et barn med handicap.

Særligt er der tale om de udfordringer, der følger med det store aktuelle fokus på inklusion, som i dag skaber udfordringer, da det simpelthen er for vilkårligt, hvordan det fungerer. Det er i mange tilfælde afhængigt af, hvor man bor, og hvilken skole man går på.

Inklusion rækker ud over undervisning
Landsformand Susanne Olsen har særligt ønsket at fremhæve over for ministeren, hvor vigtigt det er at tage fat på det hele børne- og skoleliv, og at inklusion ikke kun er et spørgsmål om selve undervisningen, men i lige så høj grad det sociale liv i frikvarterer og i fritid.

Dansk Handicap Forbund ønsker større koordinering hele vejen rundt om børnenes og familiernes liv, og forbundet ønsker, at børn med handicap skal føle sig reelt inkluderet og ikke kun ’opbevaret’ i den konventionelle skole.

Få den rigtige hjælper
Det er afgørende, at både skoleledere og lærere får den nødvendige specialviden, at tilgængeligheden prioriteres, og at man får fokus på de rette kompenserende hjælpemidler og hjælpere. For eksempel bør børn og forældre have indflydelse på valg af en hjælper, for det er bestemt ikke lige gyldigt, hvem der får det job. Hjælperen er personen, som skal mestre den meget svære balancegang at agere arme og ben uden at ’tage over’. Og det skal gøres på en måde, så barnet kan indgå i det sociale fællesskab på lige vilkår med sine klassekammerater.

Forbundet orienterede samtidig ministeren om, at vores tillidsvalgte rundt i landet, meget gerne vil bidrage, når der skal følges op på, hvordan inklusionsarbejdet forløber ude i skolerne.

Foto: www.colourbox.com.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT