Foto: Gua Studio

Handicapforbund: Kagebagning med børn bør ikke medregnes i arbejdsevnen

DEBAT: Selv om flere får førtidspension, er der stadig brug for, at regeringen gør noget ved førtidspensions- og fleksjobreformen, skriver landsformand for Dansk Handicap Forbund.

29. jan. 2020

Fredag i sidste uge mødtes jeg sammen med de øvrige organisationer i alliancen VærdigReform med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) og medlemmerne af Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Vi diskuterede reformen af førtidspension og fleksjob, som efterhånden er blevet usynlig i den offentlige debat.

Inden den forsvinder helt, skal jeg bede ministeren og hans kollegaer i regeringen og de andre partier om at huske, at reformen så langtfra er glemt hos os. En række af vores medlemmer lider fortsat under den, som de har gjort det siden 2013.

60 procent får førtidspension efter forløb
Reformen har sendt vores medlemmer og andre rundt i uendelig arbejdsprøvninger og ressourceforløb, selv om læger og andre specialister omkring den enkelte har indstillet, at personen ikke magtede et arbejde.

Alligevel, fordi reformen blev skruet sammen, som den gjorde, kom kommunerne gang på gang frem til, at en arbejdsevne – nutidig såvel som fremtidig – ikke ville kunne udelukkes, hvorfor loven tilskrev, at førtidspension var udelukket.

For selv om tallene viser, at langt flere tildeles førtidspension i dag, hvis man sammenligner med for et par år siden, så er der fortsat en gruppe fra kommuner rundt om i landet, som mangler at komme med. En af de store udfordringer er – som nævnt – de alenlange afklarings- og ressourceforløb.

Stigningen i tildelte førtidspensioner er et udtryk for, at mange ressourceforløb efterhånden afsluttes. Det er tankevækkende at se, at knap 60 procent, ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, ender med en førtidspension efter et afsluttet ressourceforløb.

Den lader vi lige stå et øjeblik: 60 procent.

Begrebet arbejdsevne bør udvikles
Man fristes til at spørge, hvad disse mennesker dog skulle trækkes igennem årelange prøvelser for, men det er en anden snak, som vi må tage op senere.

Jeg vil blot konstatere, at vi formentlig kunne have hjulpet disse mennesker til en afklaring langt tidligere, hvis vi fra starten var bedre til at afveje, om der seriøst er en arbejdsevne at udvikle på. Vi burde i virkeligheden begynde med at finde ud af, hvad begrebet arbejdsevne er, og hvornår det er noget, der skal udvikles på.

Jeg er ikke i tvivl om, at der først er plads til et arbejdsliv, når der er plads til et liv. Der skal være plads til at være kæreste eller ægtefælle, forælder, datter, søn, ven, veninde, lokalt engageret, før vi kan tale om, at der er plads til et arbejdsliv.

Det skylder vi de mennesker, der i årevis har lidt under de nuværende bestemmelser i førtidspensions- og fleksjobreformen – også efter lempelserne af reformen.

Der skal være plads til kagebagning
I dag er det sådan, at hver enkelt lille ressource vurderes i et beskæftigelsesperspektiv. Kan man bage en kage sammen med børnene, så kan man også udvikle sin arbejdsevne. Det er rationalet, og så kan man i udgangspunktet ikke få en førtidspension.

Problemet er bare, at den kage var det, man kunne den dag. Når tiden til at bage kage så skal bruges på at gå på arbejde, så er der ingenting tilbage til alt det andet, som gør mennesker hele: familien, vennerne, kagebagningen.

Læg hertil, at de medlemmer, som jeg repræsenterer i denne sammenhæng, ofte skal bruge meget længere tid på de ting, som I andre uden handicap tager for givet: Gå i bad, tage tøj på, komme ud af døren og ind i bilen eller i toget.

Den tid går i forvejen fra tid med familien, og den er samtidig med til at gøre livet mere besværligt.

Reformen bør være en del af kommende gennemgang
I fredags mødtes vi så, som jeg nævnte, sammen med 63 andre organisationer i alliancen VærdigReform med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) og hans politikerkollegaer i Beskæftigelsesudvalget for at diskutere problemerne med reformen.

Det møde lå i øvrigt præcis en uge efter, at jeg mødtes med ministeren på hans ministerkontor, og jeg er glad for at kunne konstatere, at ministeren er lydhør over for de forslag, vi har, til en forbedring af førtidspensions- og fleksjobreformen.

Men velmenende tilkendegivelser er ikke nok.

Reformen er de facto en del af det specialiserede socialområde, og derfor vil jeg bede ministeren og hans kollegaer i regeringen om at huske på reformen, når det specialiserede socialområde efter planen skal gennemgås i de kommende måneder.

Jeg vil bede de ansvarlige ministre, politikere og regeringen i det hele taget om at lade arbejdsevnebegrebet samt førtidspensions- og fleksjobreformen blive en del af arbejdet. For vi vil gerne arbejde, men vi vil også gerne have tid til alt det, som gør os til hele mennesker. Fuldstændig ligesom alle andre, forestiller jeg mig.

Indlægget er bragt i Altinget Social den 29. januar 2020.

Seneste nyheder

Tilbageblik: Et travlt halvår i SAPU
26. mar. 2020

Tilbageblik: Et travlt halvår i SAPU

Forbundet på ’nedsat blus’ på grund af corona
18. mar. 2020

Forbundet på ’nedsat blus’ på grund af corona

Ny bekendtgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet som følge af coronakrisen
18. mar. 2020

Ny bekendtgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet som følge af coronakrisen

BPA og coronasmitte? Sådan forholder du dig
13. mar. 2020

BPA og coronasmitte? Sådan forholder du dig

Nyt om corona: Gode råd til risikogrupper
13. mar. 2020

Nyt om corona: Gode råd til risikogrupper

Danmark lukker ned på grund af coronavirus
12. mar. 2020

Danmark lukker ned på grund af coronavirus

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT