Handicap-nyt nr. 4 / 2016 er nu online

Dansk Handicap Forbunds medlemsblad Handicap-nyt nummer 4 / 2016 er nu tilgængeligt online. Du kan læse lederen fra landsformand Susanne Olsen her.

03. okt. 2016

Sommeren 2016 blev som så mange gange før præget af broget sommervejr, hvor sol, byger og blæst afløste hinanden i en stadig strøm. En sommer, hvor man skiftevis hyggede sig inde og skyndte sig ud, når solstrålerne fik lov at trænge igennem.

I år nød jeg en uges stilhed i et sommerhus i det nordjyske, og vejret gav mig mulighed for at fordybe mig i et par af de personberetninger, som jeg jævnligt modtager som landsformand.

Jeg blev særlig ramt af en beretning, som var skrevet af en bekendt til et menneske med handicap. Et menneske, som på imponerende vis og med støtte fra brevskriveren, havde kæmpet for at skabe sig en tålelig tilværelse og klaret sig et langt stykke af vejen, men samtidig en historie med en tragisk udgang, fordi systemet havde lagt et umenneskeligt hårdt pres på personen. Som landsformand hører jeg meget, men den slags beretninger rammer hårdt – selv efter 10 år på posten.

Beretningerne kommer fra mennesker, der har brugt lang tid enten på at sætte sig ned og beskrive den virkelighed og hverdag, de møder, og sætte ord på de følelser, mennesker har – og som alt for ofte bliver glemt, når der jongleres med målgruppens skæbne ved skriveborde og i forhandlingslokaler.

Ofte er der ikke en forventning om, at forbundet kan ændre noget på den enkeltes situation, men der er et stort behov for at dele historien med mig i al fortrolighed.

Alt bliver læst grundigt, fordi de giver et unikt indblik i, hvordan medlemmerne oplever tilværelsen og de systemer, som de er nødsaget til at være en del af. De fastholder os i, hvor alvorligt hver enkel menneskes tilværelse er, og det giver os en unik viden, som vi anvender direkte i vores politiske arbejde.

For mig rammer det særlig hårdt, når beretningerne omhandler mennesker, som ikke kan tale deres egen sag, og som er helt afhængige af andres støtte.

Vi er mange, som kan selv, men der er også mange, som ikke kan. Jeg vil lade min leder om disse personlige breve være en erindring om alle dem, som ikke kan tale deres egen sag. Det er dem, som har begrænsede ressourcer, som har svært ved at læse, skrive og formulere sig og eller mangler midler til at få hverdagen til at hænge sammen.

Som forbund må vi gøre en særlig indsats for at spotte disse mennesker og få dem med i fællesskabet. Når jeg læser lokalafdelingerne og specialkredsenes beretninger, så bliver jeg altid glad og fuldt med fornyet energi, for netop her gør de tillidsvalgte meget for at opsøge og støtte fra menneske til menneske.

Som du kan læse i bladet skal vi i dette efterår have kongres og udstikke kursen for de kommende år. Jeg vil i den forbindelse opfordre til, at vi har en skærpet opmærksomhed på dem, som ikke selv kan, og som står alene.

Endelig skal der – efter endnu en hektisk kongresperiode – lyde et stort tak til vores medlemmer for at støtte forbundet ved deres medlemskab, til vores tillidsvalgte i lokalafdelinger, specialkredse, hovedbestyrelse og udvalg samt til vores engagerede medarbejdere.

Læs hele bladet online HER eller print det ud og læs det på papir HER.

God fornøjelse.

 

 

 

Seneste nyheder

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget
05. okt. 2022

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022
30. sep. 2022

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap
28. sep. 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT