www.colourbox.com

Grænsekontrol i Sverige får konsekvenser for passagerer med handicap

Mandag den 4. januar indførte Sverige grænsekontrol på strækningen over Øresund mellem Danmark og Sverige. Det har konsekvenser for togpassagerer med handicap i Danmark.

04. jan. 2016

Fra den 4. januar 2016 skal alle togrejsende til Sverige via en billed-ID kontrol i Københavns Lufthavn. Det betyder, at DSB har ændret køreplanen for alle tog mellem Helsingør og Malmø.

Det oplyser DSB i en e-mail til en række handicaporganisationer.

I praksis betyder det, at togene fra Helsingør ikke kører længere end til Københavns Hovedbanegård, hvilket medfører en mindre forsinkelse på rejsen til Københavns Lufthavn.

Kunder, der rejser fra stationer nord for Nivå til Ørestad/Tårnby/Københavns Lufthavn, skal skifte tog undervejs, og det anbefales at skifte på Nivå Station ved at benytte elevatorerne i perronens sydende i forbindelse med tog og perronskifte.

Toget fra Nivå kører til gengæld helt til lufthavnen, og derfra skal der laves togskift videre til Sverige. I lufthavnen skal alle ud af toget og via en billed-ID kontrol til et nyt spor.

I modsat retning fra Malmø til København/Helsingør er der ingen ændringer.

Rejsen mellem Københavns Hovedbanegård og Ystad vil desuden ske med Togbusser. Kunder til og fra Bornholm via Ystad, der benytter kørestol eller rollator, skal kontakte DSB Handicapservice på tlf. 70 13 14 19, hvor man finder en løsning, der passer til den enkelte kunde.

For passagerer med handicap gælder det, at handicapassistance fortsat bestilles på tlf. 70 13 14 19, at alle kunder mod Sverige skal påregne ekstra rejsetid, og at der er elevatorer ved begge spor i Københavns Lufthavn.

Læs mere om ID kontrol
Søg din rejse på rejseplanen
Læs om handicapassistance

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT