Colourbox.com

Frikommune vil spare mennesker med handicap væk hjemmefra

Favrskov Kommune, som er en af syv kommuner i det såkaldte frikommunenetværk, har ansøgt om at få lov at flytte de dyreste mennesker med handicap fra deres hjem og over i botilbud. Forslaget er et uacceptabelt opgør med kompensationsprincippet og en alvorlig trussel imod borgernes retssikkerhed i frikommunerne.

04. nov. 2016

Hvis en borger har et meget indgribende handicap, så vil Favrskov Kommune have lov til at stille betingelser for den hjælp, borgeren skal have.

Det skriver DR.

Således har kommunen, der er en del af frikommunenetværket, som udover Favrskov Kommune består af kommunerne Herning, Holstebro, Randers, Silkeborg, Skive og Aabenraa, ansøgt om at få lov at placere borgere, der har brug for mere end 20 timers hjælp om ugen, på botilbud uden for hjemmet.

Kommunen søger for at spare penge. Fx kan en borger, der har brug for hjælp hele døgnet koste op til to millioner kroner om året.

Alt kan ikke gøres op i kroner og ører
Og selvom forslaget ikke er godkendt, så vækker det bekymring hos landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen, som tidligere har kritiseret frikommuneordningen for netop at give købe på borgernes retssikkerhed. Forslaget fra Favrskov Kommune bekræfter kritikken, mener hun.

”Jeg er efterhånden træt af, at alt gøres op i økonomi, og om det kan betale sig. Det er mennesker, vi har med at gøre, og de lader sig ikke gøre op i økonomi. Den hjælp, der gives til de mennesker, der bor i eget hjem, betyder, at de kan have et liv som alle andre, og den gør, at de kan bidrage til det samfund, vi alle er en del af. Jeg vil bede både kommunerne og ministeren om at huske på. Hjælpen er en investering og kompenserer borgerne for det, de ikke kan. Det er en del af den måde, vi håndterer handicappolitikken på i Danmark, og det må vi ikke glemme,” siger Susanne Olsen.

”Jeg har hørt mange kreative forslag til, hvordan der kan spares penge, men dette kan kun opfattes som et forsøg på at underminere det kompensationsprincip, som har været styrende for handicappolitikken igennem flere årtier. Jeg opfordrer til, at ministeren i denne sag sætter foden i, for innovation i frikommuner må ikke bruges til at underminere borgernes rettigheder.”

Landsformanden vil følge processen i Favrskov Kommune tæt, og hun opfordrer til, at man går i tæt dialog med handicaporganisationerne.

Seneste nyheder

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget
05. okt. 2022

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022
30. sep. 2022

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap
28. sep. 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT