Fra Ghana til Barcelona: En afrikansk immigrants utrolige historie

Kom og hør om Ousman Umars rejse fra Ghana til Europa i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup ved København den 9. marts.

27. feb. 2017

Ousman Umar voksede op i en fattig bondefamilie og på gaderne i Ghanas hovedstad, Accra. 13 år gammel forlod han sit hjemland og vandrede bogstavelig talt gennem Sahara.

Ousman arbejdede i en årrække i Nordafrika under kummerlige forhold. Han forsøgte flere gange at rejse videre, men han blev hver gang snydt af menneskesmuglere, og til sidst sejlede han fra Mauritanien til de Kanariske øer i en synkefærdig pram, han selv havde været med til at bygge.

Ousman går nu på universitetet i Barcelona og har stiftet NGO’en Nasco Foundation, der arbejder for bedre uddannelse af børn i de fattigste dele af Ghana, så de ikke skal udsættes for de samme farer og strabadser, som han selv har oplevet.

Ousmans historie er skræmmende, fascinerende og fantastisk. Han er en karismatisk person og god til at fortælle.

Ousman besøger Danmark, da han samarbejder med Buster Norsk fra Dansk Handicap Forbund om at skaffe computere til uddannelse i Ghana.

Arrangementet foregår på engelsk i Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, i lokale Aalborg/Aarhus, torsdag den 9. marts klokken 15.00.

Entre: 80 kr. (MobilePay eller kontant ved indgangen). Pengene går til at dække lokaleleje, kaffe og te. Hvis der bliver overskud, går pengene ubeskåret til Nasco Foundations arbejde for at skaffe computere til skoler i Ghana.

Kontakt: Buster Norsk, nibus.dk@gmail.com, tlf. 22 83 33 53

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT