www.colourbox.com

Forventelig revision af serviceloven kræver bredt samarbejde

I regeringens ekstraordinære aftale med KL på kommunalområdet, som faldt på plads fredag, blev en revision af serviceloven igen vækket til live. Det overrasker ikke Dansk Handicap Forbund.

02. okt. 2015

I sidste uge faldt en ekstraordinær aftale mellem regeringen og KL på plads. Aftalen følger drøftelser mellem de to parter tidligere på sommeren om næste års økonomi. Det skriver altinget.dk.

LÆS MERE: REGERINGEN OG KL LANDER UDVIDET ØKONOMIAFTALE

I aftalen står blandt andet et ønske om regelforenkling og afbureaukratisering og herunder vækker regeringen og KL igen revisionen af serviceloven til live.

Allerede sidste år var en revision af serviceloven på tapetet, men daværende minister på socialområdet Manu Sareen (R) måtte efter massiv kritik fra flere sider og ikke mindst fra handicaporganisationerne sparke revisionen til hjørne.

Med fredagens aftale er der dog pustet nyt liv i processen, og det overrasker ikke landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen, som mener, at det har været forventeligt, at en forenkling af serviceloven igen ville blive løftet. Og Susanne Olsen håber, at det denne gang sker på en ordentlig og oplyst måde, for det er uacceptabelt, hvis en revision fører til ringere vilkår for mennesker med handicap.

”Vi er jo ikke imod forenkling og afbureaukratisering, hvis det gennemføres til gavn for målgruppen. Men når vi skeler til økonomiaftalen og de politiske vinde, er vi naturligvis nervøse for, om det er tilfældet, eller om det blot er en spareøvelse. Vi tror, det er afgørende, at en revision af så vigtig en lov, som serviceloven er, må have bred opbakning – ikke mindst fra målgruppen. Derfor er det også helt afgørende, at alle relevante interesseorganisationer denne gang inddrages i forhandlingerne,” siger hun og fortsætter.

”Samtidig må man sikre, at eventuelle frigivne midler ved en revision bliver anvendt på målgruppen og ikke trækkes ud af et område, som i forvejen lider under store besparelser,” understreger Susanne Olsen og minder samtidig om, at Dansk Handicap Forbund og de øvrige handicaporganisationer er klar til dialog.

”Vi ser frem til, at handicaporganisationerne bliver inviteret med til bordet, så man kan finde de bedst mulige løsninger."

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT