Foto: Tonje Eliasson

Første politiker med handicap i Folketinget har haft første dag

Sarah Glerup, som mange kender fra sin deltagelse i X-factor, har sat sig til rette i Folketingssalen.

05. apr. 2016

Fra i går og tre uger frem vil Sarah Glerup være at finide i Folketingssalen, hvor hun vikarierer for partikollega Pelle Dragsted, som skal på selvbetalt orlov.

Dermed skrives der historie, og det er ikke gået ubemærket hen.

Politiken skriver i sin leder, at det i den grad er på tide med en handicappet i Folketinget, og også i Dansk Handicap Forbund ser man med glæde på, at Sarah Glerup har fået mulighed for at komme helt ind i demokratiets indereste - også selvom det er for en kort periode.

"Dét, der virkelig betyder noget i forhold til at rykke ved fordomme, er, at vi får mennesker med handicap at se i alle mulige funktioner i samfundet. Det handler kort sagt om synlighed, så vi kommer berøringsangsten til livs, og i den forbindelse kan en person som Sarah Glerup virkelig komme til at betyde noget," siger landsformand Susanne Olsen.

Siden Sarah Glerup annoncerede sit vikariat for kort tid siden, har tilgængeligheden til Folketinget været til diskussion. Fx har Sarah Glerup ikke adgang til talerstolen i Folketingssalen, ligesom hun heller ikke kan nå afstemningsmodulet, som er installeret på alle padser i salen.

Disse to ting er dog løst for nu, men Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) har tidligere sat tilgængelighed til Folketinget på dagsordnen og opfordret til, at Folketinget bliver for alle uanset handicap.

Seneste nyheder

Regler for visitation til hjælpemidler skal forenkles – her er fire konkrete forslag til hvordan
21. sep. 2023

Regler for visitation til hjælpemidler skal forenkles – her er fire konkrete forslag til hvordan

Der skal være handling bag ordene, ellers kommer en undskyldning til at lyde hul
11. sep. 2023

Der skal være handling bag ordene, ellers kommer en undskyldning til at lyde hul

Debatindlæg: Støtte bør gå til foreninger, der løfter kerneopgaven
30. jun. 2023

Debatindlæg: Støtte bør gå til foreninger, der løfter kerneopgaven

Ændringer på socialområdet skal stoppe det meningsløse – ikke stimulere det
16. jun. 2023

Ændringer på socialområdet skal stoppe det meningsløse – ikke stimulere det

Bogudgivelse: Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på
30. maj 2023

Bogudgivelse: Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på

37 organisationer siger nej til tilbageskuende socialpolitik!
16. maj 2023

37 organisationer siger nej til tilbageskuende socialpolitik!

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT