Foto: Colourbox.com

Forældrekredsen om fejl i børnesager: Det føles som en bevidst spareøvelse

Antallet af sager på børnehandicapområdet, der bliver omgjort i Ankestyrelsen er steget fra 46 procent i 2016 til 52 procent i 2017. Det føles som en bevidst spareøvlse, siger Forældrekredsen, der desværre ikke er overraskede over tallene.

17. apr. 2018

52 procent af de børnesager på handicapområdet, der kommer igennem kommunerne, blev i 2017 omgjort i Ankestyrelsen på grund af fejl. Det er en stigning på seks procentpoint i forhold til året før.

Det viser en opgørelse fra Ankestyrelsen udarbejdet for Børne- og Socialministeriet ifølge flere medier.

”Det er helt uacceptabelt, at kommunernes afgørelser i mere end halvdelen af sagerne på børnehandicapområdet bliver omgjort. Borgerne skal have tillid til, at myndighederne træffer rigtig afgørelser, og den tillid lider et knæk, når så stor en del af sagerne bliver omgjort,” siger børne- og socialminister Mai Mercado i en pressemeddelelse.

Hos Forældrekredsen i Dansk Handicap Forbund modtager man ligeledes nyheden om de høje fejlprocenter på børnehandicapområdet med mismod.

”For os føles det nærmest som om, at de bevidst laver fejl for at spare penge. Det dræner os helt og aldeles, at vi skal kæmpe med systemet på den måde, og vi bliver bare mere og mere slidt ned,” siger næstformand Gitte R.R. Nielsen fra Dansk Handicap Forbunds Forældrekreds, der organiserer forældre til børn med handicap.

Men frem for at se kortsigtet på det og ende med at lave fejl på grund af pres på den enkelte sagsbehandler, skulle man i stedet lette presset og sætte barnet i centrum, mener hun.

”Det eneste, vi ønsker, er, at vores børn bliver sat i centrum, så de får mulighed for at leve et liv præcis som andre børn, der ikke har et handicap,” slutter hun.

Er du nysgerrig på, hvordan det ser ud med sagsbehandlingen på børnehandicapområdet, kan du se Børne- og Socialministeriets landkort her (ligger i bunden af pressemeddelelsen).

Seneste nyheder

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget
05. okt. 2022

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022
30. sep. 2022

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap
28. sep. 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT