Foto: Line Kjær Johansen

Folkemødet 2019: Region Hovedstaden har fokus på tilgængeligheden

Lørdag den 15. juni mødtes Jens L. Petersen (BTPU) med Jens Mandrup (SF), formand for Trafikudvalget i Region Hovedstaden. Mødet gav forhåbninger for tilgængeligheden i fremtidens offentlige transport – i hvert fald i regionen.

15. jun. 2019

Hvordan sikrer man tilgængeligheden for mennesker med handicap frem mod 2030? Det var blandt andet et af omdrejningspunkterne for mødet med Jens Mandrup (SF), formand for Region Hovedstadens Trafikudvalg.

”Jens Mandrup er en vidende mand med blik for god tilgængelighed for mennesker med handicap. Vi har fået en åben dør ind i regionen og blev meget positivt modtaget,” fortæller Jens L. Petersen, udvalgsmedlem, bygge- og trafikpolitisk udvalg (BTPU), Dansk Handicap Forbund, efter mødet.

Jens Mandrup pegede på flere tilgængelighedsudfordringer i regionen, som han ser det; herunder tilgængelighed til busser og busstoppesteder, lokalstationer, hospitaler og special- og praktiserende læger. Fx er kun få speciallæger tilgængelige for personer med handicap, og kun 15 procent af praktiserende læger er tilgængelige.

Det er en stor barrierer for at opnå lighed i sundhed. Udfordringer, som de arbejder på at udbedre, men som bl.a. forsinkes af løbende nedskæringer via budgetloven og et delt myndighedsansvar mellem kommuner og regioner, som forhindrer en sammenhængende trafikplanlægning.

En anden barrierer, som han personligt har påtalt som tidligere bestyrelsesmedlem i Movia, er, at buschaufførerne af sikkerhedsmæssige årsager ikke må forlade deres sæde, hvilket stiller krav til, at personer med handicap er tvunget til at have en ledsager med. Det er en kamp, som fortsætter, indtil der findes en løsning. Personligt ønsker Jens Mandrup en strategi for busserne, som blandt andet også sikrer bedre tilgængelighed på busstoppestederne.

Et skrækeksempel, som Jens Mandrup vendte tilbage til igen og igen, er Aarhus Letbane, hvor regionen har været på studietur for at lære mere om, hvordan man ikke skal gøre, når vi snakker fysisk tilgængelighed til offentlig transport. Som bestyrelsesmedlem i Københavns Letbane forsikrer han os om, at netop fordi Københavns Letbane bygges på såkaldt åben mark, tænker man tilgængelighed ind fra starten – med inspiration fra Københavns Metro.

Et sidste tema, Jens L. Petersen og Jens Mandrup kom ind på, er førerløse tog. Som Jens L. Petersen havde påpeget til et debatarrangement om førerløse transportsystemer, vil førerløse transportsystemer ekskludere mennesker med handicap definitivt.

Jens Mandrup skrev efterfølgende på Twitter at selvkørende transportløsninger kan blive en forbedring for bevægelseshæmmede, fordi faciliteterne kan indrettes efter den enkeltes behov.

Hvordan det skal gøres, er dog fortsat usagt.

Jens Mandrup opfordrede forbundet og personer med handicap til at blive ved med at gøre regionen opmærksom på problemer med dårlig tilgængelighed blandt andet gennem billeder eller via appen ”Giv et prej”, så politikerne ved, hvor problemerne er. Denne opfordring vil vi selvfølgelig arbejde videre med, ligesom vi fortsat vil rådgive regionen om gode tilgængelighedsløsninger.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT