Foto: Jeppe S. Kerckhoffs

Folkemøde 2019: Retssikkerhed i en ny tidsalder kræver brugerinddragelse

Digitaliseringen buldrer derudaf, og mens teknologinørderne udvikler det ene ’geniale’ system efter det andet, så står både brugere og for den sags skyld også politikere ude på sidelinjen og mangler indsigt om noget, der er meget svært at forstå, men som har stor betydning for vores retssikkerhed.

15. jun. 2019

I Dansk Handicap Forbund hører vi fra flere sider om, at digitaliseringen skal have større betydning i fremtiden – både når der skal træffes afgørelser i folks sager, og nu tales der også om, hvordan kunstig intelligens skal kunne bruges til at monitorere folks adfærd og på den måde finde frem til dem, der har brug for hjælp. I den proces skal lovgivningen gøres ’digitaliseringsklar’, hvilket i praksis indebærer mulighed for at lade systemerne disponere over borgernes data.

I Dansk Handicap Forbund mener vi naturligvis, at digitaliseringen skal anvendes, der hvor det giver mening, men vi er bekymrede for, om vi som samfund kan overskue rækkevidden af denne udvikling? Hvad betyder det for mennesker med handicap, som har voldsomt mange data liggende i det offentlige system? Kan vi bestemme over vores egne data? Kan vi sige til og fra? Udviklingen skal ske varsomt og intelligent, ellers risikerer vi, at den gør mere skade end gavn.

”For at sikre en god udvikling må udviklere og beslutningstagere inddrage os, som det hele handler om – nemlig brugerne. Det er en udfordring, når man har med så komplicerede emner at gøre,” siger landsformand i Dansk Handicap Forbund, Susanne Olsen.

Forbundet har i forbindelse med Folkemødet haft et møde med Justitia, som har stort fokus på digitaliseringsudfordringen. Vicedirektør og advokat Birgitte Arent Eiriksson har fået plads i det nyligt nedsatte Dataetiske Råd, som skal følge udviklingen.

På mødet, som blev afholdt lørdag, har Birgitte Arent Eiriksson og Susanne Olsen indgået aftale om, at vi sammen skal etablere en workshop, hvor Justitia i samarbejde med Dansk Handicap Forbund får tæt kontakt med brugerne, og på den måde får bragt helt almindelige menneskers synspunkter ind i Dataetiske Råds arbejde.

Seneste nyheder

Rundspørge bekræfter bekymrende tendens: Medlemmer får frataget deres merudgiftsdækning
28. jun. 2019

Rundspørge bekræfter bekymrende tendens: Medlemmer får frataget deres merudgiftsdækning

Det nye ministerhold er på plads
27. jun. 2019

Det nye ministerhold er på plads

Aftale på plads: Danmark får ny statsminister
26. jun. 2019

Aftale på plads: Danmark får ny statsminister

Så er det igen tid til at søge Lokalpuljen 2019
19. jun. 2019

Så er det igen tid til at søge Lokalpuljen 2019

Velfærdsteknologi er godt – men det skal gøres med udgangspunkt i brugeren
19. jun. 2019

Velfærdsteknologi er godt – men det skal gøres med udgangspunkt i brugeren

Folkemødet 2019: Byggeriet vil gerne tage samfundsansvar, men vil de også tage ansvar for at bygge til alle?
15. jun. 2019

Folkemødet 2019: Byggeriet vil gerne tage samfundsansvar, men vil de også tage ansvar for at bygge til alle?

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT