En valgkamp uden handicap råber på synlighed efter valget

"I morgen åbner valgstederne, og vi kan se tilbage på tre ugers valgkamp, hvor handicapområdet har været stort set fraværende. Fraværet understreger blot, at det er endnu vigtigere, at vi lader vores stemme blive hørt til valget," siger landsformand Susanne Olsen.

17. jun. 2015

Det stort set totale fravær af handicappolitiske spørgsmål i valgkampen understreger over for landsformand Susanne Olsen blot vigtigheden i det arbejde, der ligger efter et valg.

”Det er selvfølgelig ærgerligt, at de handicappolitiske spørgsmål ikke har stået højere på politikernes liste over valgtemaer, men når det er sagt, så er det i tiden efter valget, at det virkelige arbejde for vores medlemmer og mennesker med handicap generelt skal lægges,” siger landsformand Susanne Olsen med henvisning til det store pres, som mennesker med handicap er kommet under i den seneste valgperiode.

”De senere år har vi oplevet et større og større pres på handicapområdet, som dels kommer fra kommunerne, som er lagt i stramme økonomiske rammer. Når det er sagt, så er det et politisk valg fra højere sted, om man vil prioritere handicapområdet, og jeg kan bare konstatere, at en stor del af vores medlemmer ikke ser ud til at passe ind i diskussionen om, hvordan man bedst yder noget for samfundet,” konstaterer Susanne Olsen.

Hun understreger i samme ombæring vigtigheden af, at man får stemt. For uanset om man stemmer blå eller rød, så handler det om synlighed på området og om at gøre sin stemme gældende.

”Politikerne skal vide, at der er rigtige mennesker bag de tal, der fører til reformer. Og hvis de vil lave reformer på handicapområdet, så skal de vide, at der er mennesker i den anden ende, som bliver berørt. Det kan de blandt andet se, hvis vi og vores medlemmer er synlige på valgstederne,” siger hun.

Forbundet foventer, at politikerne igen vil rejse spørgsmålet om en reform af serviceloven, og når det sker, er forbundets politikere klar til at gå ind i forhandlingerne.

Her på siden kan du læse meget mere om valget og blandt andet se svaret fra de to største partier i blå og rød blok på tre centrale spørgsmål på handicapområdet.

Gå til valgsektionen.

Foto: www.colourbox.com.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT