Foto: Elsass Fonden

Elsass Fonden og Spastikerforeningen introducerer ny pris

Til marts 2018 bliver Helene Elsass Prisen for første gang uddelt. Allerede nu kan du indstille én person eller et projekt, der har gjort en særlig indsats for mennesker med cerebral parese (CP).

28. nov. 2017

Fra og med marts 2018 vil Elsass Fonden og Spastikerforeningen årligt belønne én eller flere ildsjæle for deres arbejde til fordel for mennesker med cerebral parese (CP).

Prisen er døbt Helene Elsass Prisen, efter Elsass Fondens stifter, og den følges af en præmiesum på 150.000 kroner. Prisen går til en person, projekt, institution eller organisation, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for at fremme mennesker med CP's deltagelse og inklusion i samfundsfællesskabet. Prisen er den første af sin slags inden for CP-området.

Anerkendelse af ildsjæle
Peder Esben, direktør i Elsass Fonden, er glad og stolt over det nye initiativ, som han håber vil inspirere og aktivere gode kræfter i og omkring CP-området.

”Vi håber, at personer, der arbejder med projekter og aktiviteter, der vedrører mennesker med cerebral parese, vil blive ekstra motiveret af Helene Elsass Prisen. Og vi glæder os til at få lov til at anerkende den eller de ildsjæle, som strækker sig lige en tand længere end de fleste,” påpeger Peder Esben.

Send din indstilling
Til og med den 19. januar 2018 er det muligt at indstille kandidater til årets pris. Feltet forventes at udgøre en bred skare inden for blandt andet uddannelse, arbejdsmarked, idræt og fritid samt kunst og kultur. Alle har mulighed for at indstille en kandidat. Det gøres ved at sende en kort motiveret indstilling til Elsass Fonden på e-mailadressen: pris@elsassfonden.dk.

Alle indstillinger behandles i et fællesudvalg med repræsentanter fra både Elsass Fonden og Spastikerforeningen. Prisen vil blive overrakt af HKH Prinsesse Benedikte den 14. marts 2018.

Seneste nyheder

Regler for visitation til hjælpemidler skal forenkles – her er fire konkrete forslag til hvordan
21. sep. 2023

Regler for visitation til hjælpemidler skal forenkles – her er fire konkrete forslag til hvordan

Der skal være handling bag ordene, ellers kommer en undskyldning til at lyde hul
11. sep. 2023

Der skal være handling bag ordene, ellers kommer en undskyldning til at lyde hul

Debatindlæg: Støtte bør gå til foreninger, der løfter kerneopgaven
30. jun. 2023

Debatindlæg: Støtte bør gå til foreninger, der løfter kerneopgaven

Ændringer på socialområdet skal stoppe det meningsløse – ikke stimulere det
16. jun. 2023

Ændringer på socialområdet skal stoppe det meningsløse – ikke stimulere det

Bogudgivelse: Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på
30. maj 2023

Bogudgivelse: Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på

37 organisationer siger nej til tilbageskuende socialpolitik!
16. maj 2023

37 organisationer siger nej til tilbageskuende socialpolitik!

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT