Foto: colourbox.com

Efter regeringsudspil om øget arbejdsudbud: Søg fleksibiliteten og brug gulerod frem for pisk

Regeringens udspil har gode takter, men straf og pisk virker ikke, siger landsformand Susanne Olsen om regeringens udspil Danmark kan mere 1.

08. sep. 2021

Tirsdag præsenterede regeringen sit udspil Danmark kan mere 1, som skal øge arbejdsudbuddet i det nuværende økonomiske opsving.

Landsformand Susanne Olsen hæfter sig især positivt ved regeringens ønske om at fjerne modregning på baggrund af ægtefællers indtægt, når man er på før-, senior- eller folkepension, som er et afgørende incitament for de familier, hvor den ene har et handicap.

”Men det er samtidig afgørende for os, at man arbejder videre med at sikre øget ligestilling for mennesker på fleksjob, som på en række områder oplever, at ordningen er uretfærdigt indrettet – fx i forhold til beregning af pension og tilskud og den manglende mulighed for at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen,” siger Susanne Olsen.

Hun noterer sig desuden, at regeringen ønsker et særligt hensyn til mennesker med handicap. Men det er helt centralt, at man sikrer forståelsen af, at mennesker med handicap ikke må rammes af tiltag rettet imod andre grupper. Man må fokusere på støtte og gulerod frem for straf og pisk, mener hun..

”Mange med handicap vil gerne i job, men hurtige, fleksible og individuelle kompensationsordninger er, sammen med støtte til effektiv match, afgørende. Det kommunale system skal forstå borgerens og virksomhedens virkelighed og sætte disse behov i første række, hvis vi skal lykkes med at flytte flere fra vores målgruppe ind på arbejdsmarkedet,” lyder det fra landsformanden.

Særligt studerende med handicap har brug for et mere fleksibelt system, hvor man ikke bliver pisket til at rette ind.

”Der er særligt behov for at sikre gode overgange fra studieliv til arbejdsliv. Denne gruppe kan heller ikke styres med hårde økonomiske incitamenter. De har brug for, at der allerede under uddannelsen arbejdes med at sikre fokus på det efterfølgende jobmatch gennem kontakt til virksomheder og særligt fokus på sammenhæng i kompensationsordninger m.v.,” siger Susanne Olsen og lover at holde skarpt øje med regeringen og de varslede kommende reformer.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund bekymret: Den politiske vilje til reelle ændringer udebliver i finanslovsudspil
31. aug. 2021

Dansk Handicap Forbund bekymret: Den politiske vilje til reelle ændringer udebliver i finanslovsudspil

Anden runde for ansøgninger til Lokalpuljen er åben
24. aug. 2021

Anden runde for ansøgninger til Lokalpuljen er åben

Ekstraordinær travlhed i rådgivningen: Medlemmer skal væbne sig med tålmodighed
16. aug. 2021

Ekstraordinær travlhed i rådgivningen: Medlemmer skal væbne sig med tålmodighed

Sommerperioden byder på ekstra ventetid i rådgivningen
20. jul. 2021

Sommerperioden byder på ekstra ventetid i rådgivningen

Demonstration i Handicapinitiativet: Her er vores tale
25. jun. 2021

Demonstration i Handicapinitiativet: Her er vores tale

Udligningsreform modarbejder brug af de rette tilbud
22. jun. 2021

Udligningsreform modarbejder brug af de rette tilbud

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT