Logo: Statsministeriet

Det nye ministerhold er på plads

Tirsdag kort før midnat kunne statsminister Mette Frederiksen (S) komme med en såkaldt politisk forståelse mellem Socialdemokratiet og det parlamentariske grundlag bestående af Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Torsdag formiddag var det nye ministerhold klar.

27. jun. 2019

En ny regering kalder på nye ministre. Torsdag var Mette Frederiksen (S) klar til at præsentere sit nye ministerhold i den socialdemokratiske mindretalsregering, som skal styre Danmark gennem næste valgperiode.

LÆS OGSÅ:
Aftale på plads: Danmark får ny statsminister

Ud over at Mette Frederiksens post som landets nye statsminister, ser ministerholdet sådan ud:

  • Finansminister: Nicolai Wammen
  • Udenrigsminister: Jeppe Kofod
  • Justitsminister: Nick Hækkerup
  • Social- og indenrigsminister: Astrid Krag
  • Skatteminister: Morten Bødskov
  • Klima-, energi- og forsyningsminister: Dan Jørgensen
  • Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde: Mogens Jensen
  • Sundheds- og ældreminister: Magnus Heunicke
  • Transportminister: Benny Engelbrecht
  • Minister for udviklingssamarbejde: Rasmus Prehn
  • Børne- og undervisningsminister: Pernille Rosenkrantz-Theil
  • Forsvarsminister: Trine Bramsen
  • Uddannelses- og forskningsminister: Ane Halsboe-Jørgensen
  • Erhvervsminister: Simon Kollerup
  • Udlændinge- og integrationsminister: Mattias Tesfaye
  • Beskæftigelsesminister: Peter Hummelgaard
  • Boligminister: Kaare Dybvad
  • Miljøminister: Lea Wermelin
  • Kulturminister og kirkeminister: Joy Mogensen


Helt centralt i forhold til handicapområdet står social- og indenrigsminister Astrid Krag, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. I forhold til arbejdet med at sikre en ordentlig og tilgængelig infrastruktur står transportminister Benny Engelbrecht og boligminister Kaare Dybvad. Også kultur- og kirkeminister Joy Mogensen er central i forhold til at sikre tilgængeligheden for mennesker med handicap til kulturarven.

Landsformand Susanne Olsen byder alle ministre velkomne og glæder sig til samarbejdet.

”Vi glæder os meget til at komme i gang sammen med de nye ministre. Der er i den grad noget at tage fat i på handicapområdet, og vi glæder os meget til at få lov til at bidrage konstruktivt til dialogen og arbejdet med at få hånden under mange af de ting, som over årene er skredet på social- og handicapområdet. De mange tiltag og tilkendegivelser, der allerede kom under valgkampen, fortæller mig, at der blæser nye vinde, og det glæder mig selvfølgelig,” konstaterer Susanne Olsen.

Under valgkampen startede Dansk Handicap Forbund sammen med Muskelsvindfonden og folkene bag facebookfællesskabet BAK OP OM DE PÅRØRENDE TIL HANDICAP OG PSYKISK SÅRBARHED kampagnen #enmillionstemmer, som fik sat handicap på dagsordenen. Forbundet arbejder videre i det spor for at sikre, at politikernes mange ord bliver til reelle handlinger.

”Nu skal vi i fællesskab have omsat det til realpolitik, som kan mærkes for den enkelte,” lyder det fra Susanne Olsen.

Seneste nyheder

Rundspørge bekræfter bekymrende tendens: Medlemmer får frataget deres merudgiftsdækning
28. jun. 2019

Rundspørge bekræfter bekymrende tendens: Medlemmer får frataget deres merudgiftsdækning

Aftale på plads: Danmark får ny statsminister
26. jun. 2019

Aftale på plads: Danmark får ny statsminister

Så er det igen tid til at søge Lokalpuljen 2019
19. jun. 2019

Så er det igen tid til at søge Lokalpuljen 2019

Velfærdsteknologi er godt – men det skal gøres med udgangspunkt i brugeren
19. jun. 2019

Velfærdsteknologi er godt – men det skal gøres med udgangspunkt i brugeren

Folkemøde 2019: Retssikkerhed i en ny tidsalder kræver brugerinddragelse
15. jun. 2019

Folkemøde 2019: Retssikkerhed i en ny tidsalder kræver brugerinddragelse

Folkemødet 2019: Byggeriet vil gerne tage samfundsansvar, men vil de også tage ansvar for at bygge til alle?
15. jun. 2019

Folkemødet 2019: Byggeriet vil gerne tage samfundsansvar, men vil de også tage ansvar for at bygge til alle?

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT