”Det er ikke synd for mig”

Regeringen præsenterede i sidste uge sine 10 mål for social mobilitet. I forbindelse med offentliggørelsen har social- og indenrigsminister Karen Ellemann flere gange sagt, at hun vil gøre op med ’det er synd for nogen’-kulturen. Det er faldet landsformand Susanne Olsen for brystet.

25. maj 2016

Social- og Indenrigsministerens budskab om, at vi skal væk fra ’det er synd for nogen’-kulturen lyder jo umiddelbart meget fint. Altså lige bort set fra, at jeg ikke kan genkende den kultur, som ministeren nu åbenbart vil gøre op med.

Jeg tænker, at ’synd for nogen’-kulturen muligvis opstår, når myndighederne ikke lever op til de principper, som gælder for handicappolitikken herhjemme. Når det sker, så opstår offerhistorierne i medierne og dermed den ’synd for nogen’-kultur, som ministeren nu vil gøre op med.

I princippet blev ’synd for nogen’-kulturen afskaffet, da man begyndte at arbejde med ligebehandling for efterhånden mange år siden. I Danmark er handicappolitikken baseret på kompensationsprincippet og FN’s Handicapkonvention, og når de følges, er der slet ingen grund til at tale om, at det er ’synd for nogen’. Det er netop dét, principperne kan: de kan fjerne den stigmatiserende 'synd for nogen'-tænkning, så længe den enkelte kompenseres på den rigtige måde.

Der er desuden ingen af de sociale reformer, som vi har set siden 2009, som taler for, at der findes en ’synd for nogen’-kultur i Danmark. Tvært imod. Alle politiske reformer har lagt vægt på rehabiliteringspligt, og at flere skal på arbejdsmarkedet.

Alligevel er ministeren med til at genskabe kulturen ved hele tiden at italesætte den som om, den fortsat findes. Det ærgrer mig. Faktisk provokerer det mig. For hvad ligger der egentlig i det?

Hvis det betyder, at man vil beskytte os med handicap fra alt det, som alle andre mennesker uden handicap oplever, når de bor og lever i det danske samfund, så har jeg endnu sværere ved at få øje på kulturen.

Politikerne har i efterhånden mange år har ageret netop ud fra den overbevisning, at det ikke er synd for os. Det er det heller ikke, når blot man følger de principper, som vi allrede er enige om. Hvis politikerne og kommunerne gør det, og jeg dermed har de samme muligheder, som min nabo uden handicap har, så er det svært at få øje på, hvem det skulle være synd for, og dermed er ’synd for nogen’-kulturen allerede død.

Men hvorfor taler ministeren så om, at vi skal væk fra ’synd for nogen’-kulturen, og hvad skal italesættelsen egentlig bidrage med?

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT