Claus Højsgaard er en af hovedkræfterne bag Handicapinitiativet og demonstrationerne i de fire største byer: Aalborg, Aarhus, Odense og København. Foto: Mads Stampe

Demonstration i Handicapinitiativet: Her er vores tale

Den 24. juni var der demonstration som reaktion på regeringen og KL's økonomiaftale for 2022, hvor handicapområdet blev overset. Landsformand Susanne Olsen, næstformand Rikke Kastbjerg Pedersen og formand for Ungdomskredsen Zakaria Naser var inviteret til at tale i København, Aalborg og Odense

25. jun. 2021

Fra Dansk Handicap Forbund er der stor tilfredshed med de fire gennemførte demonstrationer torsdag i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Landsformand Susanne Olsen, fremhæver særligt det store arbejde, som er gjort af initiativtagerne bag demonstrationen.

"Jeg synes, vi skal sende en stor tak til initiativtagerne bag demonstrationerne - særligt Claus Højsgaard, som i løbet af kort tid fik mobiliseret hele 22 foreninger til at støtte op om dette vigtige initiativ. At vi i løbet af kort tid kan få så mange til at stå sammen om en så tydelig manifestation, gør mig virkelig glad. Det giver en følelse af fællesskab, og det giver en ny motivation. Dét er nødvendigt lige nu, hvor vi står i en så presset situation, og der i den grad er behov for at fastholde presset for forandringer."

Her kan du læse den tale, som forbundets tre talere holdt:

Der røg den sidste tillid!

I dag stiller vi os frem og siger fra! Det gør vi, fordi vi føler os overset, kørt over – ja, for at sige det lige ud – ført bag lyset!

Alle – selv regeringen – har anerkendt, at der er alvorlige problemer på handicapområdet. Det viser klagestatistikker og utallige personberetninger om! Så lad os nu droppe diskussionen om, hvorvidt der er noget galt. Lad os slå det helt fast – vi har ramt bunden, og der skal ske noget nu!

For os i Dansk Handicap Forbund må vi hver eneste dag hjælpe medlemmer, som får skåret eller fjernet hjælp – eller ikke kan få bevilget den hjælp, de har behov for. Og når vi kigger ind i medlemmernes sager, så bliver vi vidner til skræmmende skinprocesser, hvor oplysninger overses eller udelades, hvor ord fordrejes, og hvor man efterlades magtesløs. Oplevelsen er, at der ikke lyttes til vores behov og ord som værdighed og livskvalitet – desværre noget vi skal lede efter i historiebøgerne.

Noget af det, der bekymrer os særligt meget, er, at det nuværende ensidige fokus på økonomi har en meget negativ slagside. For de, der har ressourcerne, bliver det en kamp at få den hjælp, de har behov for – og for de, der ikke har ressourcerne, bliver der ikke nogen kamp. Her er virkeligheden, at man må bøje nakken og leve med kommunens afgørelse. Resultatet er isolering og uværdige løsninger. Det går meget hårdt ud over dem, som ikke selv kan kæmpe for deres sag eller har pårørende, som kan hjælp. Det er ikke i orden! Det er mennesker af kød og blod, hvis tilværelse falder fra hinanden. Og det kan ikke tales væk! Det forsvinder ikke, fordi man sidder i lukkede forhandlingslokaler og skriver problemerne væk!

Vi var faktisk fulde af forhåbning om, at nu ville der ske noget. Det skyldes de mange forstående og velvillige udmeldinger fra både regeringen og øvrige partier. Netop derfor føles det som en våd klud i ansigtet, når man indgår en aftale, som er et stort fedt og rundt nul! Der er lang vej til de fem milliarder, KL selv mente, der skulle til – og så indeholder aftalen skræmmende bemærkninger om, at der fortsat skal foretages svære prioriteringer på området, og at opgaveløsningen skal ligge i kommunerne. Så hvad blev der egentlig af tankerne om at reformere området til det bedre?

Økonomiaftalen er ikke kun et spørgsmål om tal, men også bekymrende ord, som tyder på, at regeringen ser ud til at løbe fra sine løfter om at skabe egentlige forandringer på området. Med den retorik, der kan læses ud af aftalen, føler vi os hensat til 2009, hvor mennesker med handicap blev hængt ud som gøgeunger og pariaer, som belaster samfundsøkonomien. I dag vil vi komme med en meget kraftig advarsel til dem, der påstår, at vi er for dyre – at vi en belastning. Hvad bilder man sig egentlig ind, når man omtaler borgere på den måde?

Ved I egentlig, hvem vi er? Vi er fædre, mødre, børn, familier, venner, kolleger, kunder, aktive borgere og iværksættere – ja, almindelige borgere, som også bærer en væsentlig del af ansvaret for, at vores samfund hænger sammen.

Sammen med vores pårørende udgør vi en million stemmer – eller 1/5 af befolkningen, om man vil, som påvirkes direkte af den deroute, vi oplever på handicapområdet. Og vi magter ikke at høre ministerens sang om, at man i de seneste aftaler har prioriteret området mere end de tidligere regeringer. Det er ord og talsnak! Det, der har betydning, er reelle forandringer ude hos den enkelte borger og helst forandringer, som genskaber den tillid mellem borger og system, som vi har så stort behov for.

Med økonomiaftalen er kløften imellem de fine handicappolitiske principper og virkeligheden for mennesker med handicap blevet endnu større. Det er helt uacceptabelt! Derfor bakker vi i Dansk Handicap Forbund op om det flotte borgerinitiativ, som nu har samlet mennesker i landets fire største byer.

Vi har noteret os, at mange borgmestre har meldt sig i koret af de utilfredse. Og lad os i den forbindelse huske på, at lige muligheder for mennesker med handicap kræver, at alle tager ansvar.

Christiansborg – og i særdeleshed regeringen – må derfor tage deres opgave alvorligt. Nu er der ikke flere frie omgange, hvor man kan kritisere kommunerne uden selv at levere.

Og der skal leveres – ikke bare i form af flere midler, men også ved at give os et klart svar på, om vi kan forvente en reform af området, hvor der kommer fokus på faglighed, hvor borgeren får adgang til specialiseret viden fra tværgående videnscentre, og hvor vi får en ny solidarisk finansieringsmodel, som sikrer, at det ikke er den lokale kommunekasse, der afgør, hvilken hjælp vi kan få.

Nu må Christiansborg træde i karakter.

Mennesker med handicap udgør en stor del af befolkningen – ja, faktisk er det os alle sammen, som på et eller andet tidspunkt i livet bliver berørt – enten personligt eller som pårørende. Vi vil have retten til at være en del af samfundet med alt, hvad vi har at give og dele – det handler om lige muligheder som beskrevet i handicapkonventionen og de handicappolitiske principper, men den ret er I ved at tage endegyldigt fra os.

Grænsen er nået – vi kræver klare svar nu! – Hvad kan vi forvente? – Var det det? – Var det tomme ord I kom med?

Vil vi se en reformering af området? – Vil I levere på finansloven?

I skal give os svar NU! – ellers er den sidste rest af tillid endegyldigt røget…

Tak for ordet og stor tak til arrangørerne af denne demonstration!

Seneste nyheder

Udsultet område har brug for mere: Finanslov leverer små lyspunkter
06. dec. 2021

Udsultet område har brug for mere: Finanslov leverer små lyspunkter

International Handicapdag: Ikke meget at fejre
03. dec. 2021

International Handicapdag: Ikke meget at fejre

Debat i Altinget: KL kompromitterer magtens tredeling
26. nov. 2021

Debat i Altinget: KL kompromitterer magtens tredeling

Ny aftale om socialreserven: Retssikkerheden styrkes – men varige løsninger er nødvendige
22. nov. 2021

Ny aftale om socialreserven: Retssikkerheden styrkes – men varige løsninger er nødvendige

Konkurrence: Vind billetter til Jul i Tivoli
16. nov. 2021

Konkurrence: Vind billetter til Jul i Tivoli

Flertal for at ændre loven mod hadforbrydelser
12. nov. 2021

Flertal for at ændre loven mod hadforbrydelser

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT