Foto: Colourbox.com

Debat: Et hjælpemiddel er ikke bare et hjælpemiddel

Dansk Handicap Forbund og Ergoterapeutforeningen slår i fællesskab et slag for den vigtige faglige viden, der ligger bag hvert eneste nye hjælpemiddel, der bliver bevilget til mennesker med funktionsnedsættelser.

02. jan. 2018

For mennesker med bevægelseshandicap er hjælpemidler en af de absolut vigtigste grundforudsætninger for, at hverdagen fungerer, og man kan leve et liv på lige fod med andre mennesker. Bevilling af hjælpemidler er også en af de områder, som forbundets rådgivningsteam oftest møder hos medlemmerne.

Hjælpemidler er ikke bare hjælpemidler. Det er ikke en ’stangvare’, som kan passe til alle. Hjælpemidlet udgør en del af ens krop – både funktionsmæssigt og æstetisk, og den rette tilpasning ud fra det enkelte menneskes særlige karakteristika er helt afgørende. Det kræver produkter af høj kvalitet og gode rammer for fagligheden hos ergoterapeuterne.

”Netop fordi vi ofte oplever, at den individuelle vurdering, tilpasning og opfølgning støder på udfordringer i den kommunale virkelighed, besluttede vores social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg sidste forår at gå i dialog med Ergoterapeutforeningen. Foreningen har ligesom vores medlemmer en interesse i, at fagligheden prioriteres, og at man har et perspektiv på, at hjælpemidlerne først og fremmest sikrer et liv med lige muligheder for brugerne, og at bevilling af det rette hjælpemiddel fra starten er rigtig god samfundsøkonomisk tænkning. Og derfor var det helt naturligt for os at gå i dialog og skabe fælles fodslag,” siger landsformand Susanne Olsen.

Dansk Handicap Forbund udarbejdede i efteråret en brugerundersøgelse af hjælpemiddelformidlingen. Undersøgelsen, som også er omtalt i seneste nummer af Handicap-nyt, har vist en række spændende tendenser i forhold til hjælpemiddelformidlingen og kan læses i sin fulde form via dette link.

Undersøgelsen har desuden dannet baggrund for et fælles debatindlæg Fra Dansk Handicap Forbund og Ergoterapeutforeningen. Det blev trykt den 1. januar og kan læses via dette link.

Dansk Handicap Forbund og Ergoterapeutforeningen tager i løbet af i år udgangspunkt i delresultater for undersøgelsen og anvender dem i fællesskab til at tage initiativer, som kan styrke hjælpemiddelformidlingen i Danmark.

Seneste nyheder

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget
05. okt. 2022

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022
30. sep. 2022

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap
28. sep. 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT