Foto: colourbox.com

Debat: Danmark bør ikke have en skandinavisk sidsteplads i hjælpen til borgere med handicap

Når det kommer til at sikre hjælpeordninger til borgere med handicap, haler Danmark efter vores nordiske naboer i Norge og Sverige. Der skal gøres op med det danske paradoks, at statens udgifter til kommunerne for at løfte handicaphjælpen er stigende, mens hjælpen til borgerne i praksis er dalende, skriver Pia Allerslev, Susanne Olsen, Simon Toftgaard Jespersen, Janus Tarp, Torben K. Hollmann og Finn J.L. Kemp i Altinget tirsdag.

14. dec. 2021

Den 3. december blev FN's Internationale Handicapdag markeret verden over.

Det er en god lejlighed til at gøre status på handicaphjælpen i Danmark og se den i et internationalt perspektiv.

Herhjemme i Danmark taler vi meget om postnummer-bingo, og at mulighederne for at få og beholde en BPA-ordning kan være forskellig fra kommune til kommune.

Hvordan forholder det sig med lande-bingo – er man bedre stillet som borger med behov for en BPA-ordning i Norge, Sverige eller Danmark?

Skiller sig ud fra resten af Skandinavien
I forbindelse med "Evalueringen af det specialiserede socialområde" har VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, undersøgt handicaphjælpeordninger på tværs af Skandinavien. Resultaterne er bemærkelsesværdige, da Danmark skiller sig negativt ud.

Når man sammenligner befolkningerne i aldersgruppen 18-66 år, fremgår det, at rundt regnet hver gang en dansker får en BPA-ordning, er der to nordmænd, der får en BPA-ordning. I Sverige er der fem svenskere, der får en BPA-ordning, hver gang en dansker får en ordning.

Danmark har altså færre borgere, der modtager en BPA-ordning end i Norge og Sverige.

I forhold til at så mange flere får bevilget en ordning i Sverige, skal det siges, at det til dels kan handle om, at det inkluderer ordninger med færre timers hjælp, men det forklarer ikke hele forskellen, vurderer VIVE. Stigende udgifter – dalende hjælp.

Uværdig er nok et af de ord, som oftest bliver brugt om situationen på handicapområdet rundt omkring i kommunerne herhjemme. Borgerne frygter for deres hjælp og lever i et postnummer-bingo, hvor kommuner med stopure udhuler handicaphjælpen.

Når man sammenligner befolkningerne i aldersgruppen 18-66 år, fremgår det, at rundt regnet hver gang en dansker får en BPA-ordning, er der to nordmænd der får en BPA-ordning. I Sverige er der fem svenskere, der får en BPA-ordning, hver gang en dansker får en ordning

Pia Allerslev, Susanne Olsen, Simon Toftgaard Jespersen, Janus Tarp, Torben K. Hollmann, Finn J.L. Kemp

Det er langt mere attraktivt for kommunen at bevilge borgeren hjemmepleje eller en institutionsplads i stedet for den personlige hjælp. Det handler om budgetter.

Læg dertil en kommunal økonomi uden nogen form for gennemsigtighed og uden mulighed for indsigt i, hvad pengene præcist går til. Læg dertil et socialfagligt datagrundlag for området, hvor antallet af hjælpeordninger er baseret på skøn, og hvor ingen ved hvor mange hjælpetimer, der reelt udmåles i Danmark.

Der er behov for særlige løsninger på BPA-området, hvis ordningen også skal findes i fremtiden. Der skal findes løsninger i visitation og adgangen til en ordning.

Til sammen giver det paradokset: Statens udgifter til kommunerne for at løfte handicaphjælpen er stigende, mens hjælpen til borgerne i praksis er dalende, hvor færre får en ordning.

Behov for løsninger hele vejen rundt
Danmark bør ikke have en skandinavisk sidsteplads i hjælpen til borgere med omfattende handicap. For der er ikke noget, der tyder på, at behovet skulle være mindre i Danmark. Desværre er det ikke gjort med løsninger i visitationen alene, for problemerne er mange.

Der er behov for grundlæggende løsninger på handicapområdet, og der er behov for særlige løsninger på BPA-området, hvis ordningen også skal findes i fremtiden. Der skal findes løsninger i visitationen og adgangen til en ordning. Det gælder generel retssikkerhed, når en borger har en ordning.

Det gælder arbejdsmarkedet for hjælperne, og det gælder vilkårene for at levere handicaphjælpen for de foreninger og virksomheder, der hjælper borgeren på området.

Der er behov for løsninger hele vejen rundt, og vi vil opfordre social- og ældreminister Astrid Krag (S) til at genoprette denne vigtige ordning, som godt 2.000 borgere og deres pårørende er afhængige af i dag. Lad os sammen sørge for, at vi til FN's Internationale Handicapdag næste år har skabt en bund under BPA.

Debatindlægget er skrevet af
Pia Allerslev, landsformand for CP Danmark
Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund
Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden
Janus Tarp, formand for UlykkesPatientForeningen
Torben K. Hollmann, formand i social- og sundhedssektoren - FOA
Finn J.L. Kemp, formand for Handicapbranchen Danmark

Indlægget er bragt i Altinget den 14. december 2021.

Seneste nyheder

Succes på arbejdsmarkedet: Screeninger og viden om handicap åbner døren til job
07. jan. 2022

Succes på arbejdsmarkedet: Screeninger og viden om handicap åbner døren til job

Landsformanden gør status over 2021
21. dec. 2021

Landsformanden gør status over 2021

Udsultet område har brug for mere: Finanslov leverer små lyspunkter
06. dec. 2021

Udsultet område har brug for mere: Finanslov leverer små lyspunkter

International Handicapdag: Ikke meget at fejre
03. dec. 2021

International Handicapdag: Ikke meget at fejre

Debat i Altinget: KL kompromitterer magtens tredeling
26. nov. 2021

Debat i Altinget: KL kompromitterer magtens tredeling

Ny aftale om socialreserven: Retssikkerheden styrkes – men varige løsninger er nødvendige
22. nov. 2021

Ny aftale om socialreserven: Retssikkerheden styrkes – men varige løsninger er nødvendige

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT