De nye byråd er på plads – nu begynder arbejdet

Kommunal- og regionsrådsvalget er overstået, og den 1. januar er de gen- og nyvalgte politikere klar til at trække i arbejdstøjet, når de er på deres pladser i byråd og regionsråd. Nu er det op til forbundet og medlemmerne at få skabt en god kontakt, lyder det fra landsformand Susanne Olsen.

23. nov. 2017

Godt 70 procent af landets stemmeberettigede borgere stemte til det netop overståede kommunal- og regionsrådsvalg og med få undtagelser, er konstitueringerne ved at være på plads rundt om i byrådene og i regionsrådene.

De fortæller historien om et godt valg til Socialdemokraterne, mens både Venstre og Dansk Folkeparti er gået tilbage i forhold til sidste kommunal- og regionsrådsvalg.

Samtidig er der kommet et par nye ansigter i klassen, da både Alternativet med 20 mandater og Nye Borgerlige med et enkelt mandat er indtrådt på den kommunal- og regionsrådspolitiske scene.

Men uanset hvordan partifarverne fordeler sig rundt om i landets kommuner og regioner, så er meldingen fra Dansk Handicap Forbunds landsformand Susanne Olsen klar: få hurtigst muligt gang i den gode dialog.

”Min opfordring til medlemmer og tillidsvalgte er helt klart, at vi hurtigst muligt får skabt en god personlig kontakt til de nye medlemmer af byrådet, for det er en af de bedste veje til indflydelse. Mange vil også kunne gøre deres indflydelse gældende i de nye handicapråd, og jeg glæder mig til samarbejdet med jer i den kommende periode,” lyder det fra landsformanden, mens hun beder om, at man altid husker på, at det politiske arbejde handler om at skabe et liv med lige muligheder.

”Og det må de nye byråd ikke glemme,” slutter Susanne Olsen.

I Handicap-nyt nummer 4 skrev vi om ni kandidater med et fysisk handicap, som stillede op til valget. Af de ni blev fire valgt ind. De fire er: Anders J. Andersen (S) fra Vordingborg, Kristian Hegaard (R) fra Fredensborg, Jan Jakobsen (EL) fra Ringsted og Jan Jespersen (EL) fra Stevns.

Seneste nyheder

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget
05. okt. 2022

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022
30. sep. 2022

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap
28. sep. 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT