Foto: Thomas Andersen

Danske Handicaporganisationer ansætter Lars Midtiby som ny direktør

Danske Handicaporganisationer har ansat Socialdemokraternes partisekretær Lars Midtiby som organisationens kommende direktør.

01. feb. 2016

”Vi er glade for, at vi har kunnet tiltrække en kapacitet med stor politisk og organisatorisk erfaring. Med Lars Midtiby får vi en person, der kender dansk politik indefra, og som har stor erfaring i at drive og udvikle en stor organisation. I DH har vi flere store opgaver foran os, og med ansættelsen af Lars Midtiby står vi bedst muligt rustet til at varetage mennesker med handicaps interesser i de kommende år,” udtaler formand for DH Thorkild Olesen.

Den kommende direktør ser også frem til de nye opgaver:

”Danske Handicaporganisationer er en stor og vigtig organisation med en vigtig mission, som jeg ser frem til at bidrage til. Der er stadig alt for mange steder, hvor mennesker med et handicap fratages muligheden for at leve et ligeværdigt liv. Danmark bør være et foregangsland i forhold til at sikre lige muligheder. Det ser jeg frem til at arbejde for,” siger Lars Midtiby.

”Jeg ved, at jeg kommer til en stærk organisation med en lang historie og mange stærke forbund – derfor går jeg til opgaven med stor ydmyghed, men også med masser af gåpåmod. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet.”

Baggrunden for ansættelsen er, at Danske Handicaporganisationers nuværende direktør, Poul Erik H. Petersen, har besluttet at gå på pension sidst på året. Der er planlagt en overgangsperiode med et parløb, hvor Lars Midtiby i første omgang overtager rollen som afdelingsleder for Afdelingen for Politik og Udvikling, og derefter løbende overtager direktøropgaver.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT