Dansk Handicap Forbund på Folkemødet

Dansk Handicap Forbund skyder Folkemødet i gang fredag med politiske møder med tre store arbejdsgiverforeninger.

11. jun. 2015

Folkemødet på Bornholm blev torsdag skudt i gang med åbningstale og senere debat i teltet hos Dansk Erhverv med temaet 'Danmark på Støtten'.

Dermed er kursen sat for Dansk Handicap Forbund, som fredag lægger ud med politiske møder i Dansk Erhverv, og herefter går turen videre til møder med henholdsvis Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening.

"Møderne med arbejdsgiverforeningerne er en fortsættelse af det arbejde, som begyndte allerede sidste år på Folkemødet, hvor nogle meget konstruktive møder har ført til et konkret projekt hos os, hvor vi er begyndt at kortlægge nogle af de barrierer, der findes, for at mennesker med handicap kan komme ind på arbejdsmarkedet," siger landsformand Susanne Olsen.

"Nu ser vi frem til de næste dages møder, hvor vi vil tage skridtet videre og begynde arbejdet med at få nedbrudt nogle af de barrierer, vi har identificeret, og gøre vejen til at få et arbejde for mennesker med handicap lettere - både for arbejdstagerne og for arbejdsgiverne, som vi skal mødes med."

Til møderne vil næstformand for forbundets social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg Inger Steen Møller deltage sammen med Susanne Olsen.

Lørdag middag vil begge være at høre på Folkemødets Speakers Corner. Susanne Olsen vil kl. 11.50 tale under overskriften 'Individ og samfund'. Inger Steen Møller indtager talerstolen kl. 12.20, hvor hun stiller spørgsmålet 'Skal det kunne betale sig at arbejde - og hvor mange personer er egentlig til rådighed?'

Du kan desuden følge forbundets arbejde på Folkemødet her på siden.

Foto: www.colourbox.com.

Seneste nyheder

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget
05. okt. 2022

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022
30. sep. 2022

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap
28. sep. 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT