Foto: Dansk Handicap Forbund

Dansk Handicap Forbund kan endelig åbne Stranden for medlemmer

Efter lang tid med byggeri på Stranden er Dansk Handicap Forbund nu endelig klar til at give fuld adgang til medlemmer med strandkort fra 1. august.

28. jul. 2017

”Vi er klar til at vise stedet frem fra og med den 1. august kl. 12.00.”

Sådan lyder det fra en lettet direktør i Dansk Handicap Forbund Jens Bouet, da hen efter mange måneder og mange udmeldinger til brugerne af Stranden nu endelig har fået en endelig dato for, hvornår Stranden igen åbner for fuld adgang til betalende medlemmer.

Samtidig med åbningen af Stranden vil parkeringspladserne blive frigivet fra entreprenøren, og skurvognene vil være væk. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man kommer i bil, så er det kun muligt at parkere på området, hvis man har et handicapskilt i forruden og er medlem med Strandkort fra Dansk Handicap Forbund.

Det betyder også, at beboere på Strandlund og deres gæster ikke kan parkere på forbundets parkeringspladser, lyder det fra Jens Bouet.

”Vi bliver mere opmærksomme på at håndhæve reglerne, som Q-Park står for at administrere, og derfor opfordrer vi både medlemmer og ikke-medlemmer til at være opmærksomme, så de ikke får en afgift.”

Når Stranden åbner, bliver det samtidig med en ny forpagter på stedet, og da han heller ikke har haft adgang til lokalerne før åbningen den 1. august, opfordres brugerne til at vise hensyn til ham.

”Den nye forpagter har ikke haft mulighed for at modtage varer på stedet før åbningen, og derfor håber jeg, at brugerne vil give ham tid og rum til at komme på plads,” siger Jens Bouet.

Åbningstider på Stranden vil blive meldt ud af forpagteren, når han er kommet helt på plads, og Jens Bouet melder samtidig ud, når de saltvandskørestole, der endnu ikke er leveret, er klar til brug. Det betyder dog ikke, at brugere ikke kan komme i vandet, hvis vejret tillader det.

”Den nye lift er afprøvet og klar til brug, så der er bestemt mulighed for at komme ud i bølgen blå, hvis man ønsker det,” siger Jens Bouet.

I forbindelse med åbningen af Stranden vil Dansk Handicap Forbund holde møde i strandudvalget.

Seneste nyheder

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget
05. okt. 2022

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022
30. sep. 2022

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap
28. sep. 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT