Dansk Handicap Forbund hjælper kvinde til bedre fremtid

Den HPV-bivirkningsramte kvinde, Heidi Nørby Simonsen, som vi skrev om i seneste nummer af Handicap-nyt, har fået tildelt et ressourceforløb på fem år af Varde Kommune. Forløbet er i gang, og Heidi er i bedring, fortæller hun.

30. jul. 2015

Den 29-årige mor til to, Heidi Nørby Simonsen, fik i marts 2013 sin første vaccine mod HPV. Siden har hun kæmpet en kamp mod sin krop, som bare er blevet dårligere og dårligere, så hun til sidst måtte sætte sig i en kørestol.

Ved siden af har hun måttet kæmpe en kamp for at overbevise systemet om, at det er bivirkninger fra HPV-vaccinen, som har været skyld i hendes situation.

”Jeg havde det fint før, så det er ligesom at blive kaldt hypokonder hele tiden, uden at man er det. Jeg kunne aldrig finde på at opliste en masse symptomer, som jeg ikke har. Jeg vil hellere end gerne arbejde, så jeg synes, det er et kæmpe nederlag at sidde her i min kørestol og ingenting kunne,” fortalte Heidi i juni-nummeret af Handicap-nyt.

LÆS OGSÅ: HPV-vaccinen ændrede Heidis liv

I forsøget på at få noget anerkendelse af sine symptomer, meldte Heidi sig in i HPV-update-gruppen under Dansk Handicap Forbund, og det gav pote med den nylige bevilling af ressourceforløb fra Varde Kommune.

”Det er dejligt, at vi nu kan konstatere, at Heidi er blevet bevilliget et ressourceforløb på fem år af Varde Kommune, hvor hun først og fremmest skal følge behandling og træning. Som en del af rehabiliteringsplanen skal hun også udredes i et af de nyoprettede regionale tilbud til piger og kvinder, hvor der er mistanke om følgevirkninger efter HPV-vaccine,” siger socialrådgiver i Dansk Handicap Forbund Lene Kjær, som har hjulpet Heidi Simonsen i sagen.

Heidis rehabiliteringsforløb er trådt i kraft, og behandlingen er i fuld gang, fortæller Heidi over telefonen.

”Jeg synes, det er en fin afgørelse. Jeg har fået det, som jeg ville have det, og det har givet ro efter et hektisk forløb. Nu ser fremtiden lys ud, for jeg er kommet op af kørestolen, og der har været fremgang siden sidst, vi talte sammen. Jeg har fået mit liv tilbage,” konstaterer en glad Heidi Nørby Simonsen.

HØR INDSLAG FRA RADIO VLR: Interview af Peter Ebberfeld

Foto: Privat.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT