Foto: Mads Stampe

Dansk Handicap Forbund hædrede Randers FC Jobakademi og Spastikerforeningens direktør med priser

Dansk Handicap Forbunds 20. kongres løb af stablen i weekenden. Det skete blandt andet med uddelingen af forbundets Arbejdsmarkedspris 2018 og Lauth-prisen, som gik til henholdsvis Randers FC Jobakademi og Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt.

Når Dansk Handicap Forbund afholder kongres, som det skete i weekenden den 19.-21. oktober, sker der andet end valg af formandskab, diskussioner af fremtidigt arbejde og afstemninger om de forslag, der er kommet ind fra medlemmer. Det er også på kongressen, at Dansk Handicap Forbunds Arbejdsmarkedspris 2018 og Lauth-prisen bliver uddelt hvert år.

I år gik Arbejdsmarkedsprisen til Randers FC Jobakademi, som via sit arbejde i Jobakademiet er med til at nedbryde fordomme og skabe rummelighed på arbejdsmarkedet for blandt andet mennesker med handicap. Det sker blandt andet gennem tæt samarbejde med Jobcenter Randers og lokale virksomheder i området.

Det var en glad direktør i Randers FC, som modtog prisen.

”Det betyder rigtig meget for os at modtage denne pris. Følelsen af at vinde noget er jo rigtig stor. Og uanset om det er en kamp eller en medalje eller pokal, så føles det her på samme niveau,” lød det fra administrerende direktør i Randers FC Henrik Jørgensen efter modtagelsen af Arbejdsmarkedsprisen 2018.

Fik Lauth-prisen for mange års engagement
Glæden var også stor hos Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen, der modtog Lauth-prisen 2018. Det gjorde han blandt andet for sit store engagement i handicapsagen gennem et langt arbejdsliv i blandt andet DH og Spastikerforeningen.

Mogens Wiederholt takkede ydmygt for prisen på en video, som han havde sendt til kongressen, da han var bortrejst på efterårsferie.

Lauth-prisen er stiftet af Dansk Handicap Forbund i 2008. Prisen er opkaldt efter Oluf og Ole Lauth, som begge er tidligere forstandere på Egmont Højskolen. Prisen er etableret som en hæder for deres utrættelige arbejde på det handicappolitiske område.

Lauth-prisen gives til en eller flere personer, som har bidraget til at nedbryde fordomme og kæmpet for, at mennesker med fysisk handicap kan opnå samme muligheder som andre. Tidligere har Stig Langvad, Aase Olesen, Palle Simonsen, Lone Hertz og hendes søn Tomas Strøbye, Jens Bork og Susanne Olsen modtaget prisen.

Seneste nyheder

Mere af det samme – overvågningsproblematikken fortsat uløst
19. mar. 2019

Mere af det samme – overvågningsproblematikken fortsat uløst

Praksisundersøgelse bekræfter vores bange anelser
18. mar. 2019

Praksisundersøgelse bekræfter vores bange anelser

Potentiale Portalen går i luften
15. mar. 2019

Potentiale Portalen går i luften

Konference om jobindsats på handicapområdet blotlagde stor udfordring
07. mar. 2019

Konference om jobindsats på handicapområdet blotlagde stor udfordring

Dansk Handicap Forbund vil gerne høre din mening om velfærdsteknologi
01. mar. 2019

Dansk Handicap Forbund vil gerne høre din mening om velfærdsteknologi

Praksisundersøgelse om BPA er offentliggjort
21. feb. 2019

Praksisundersøgelse om BPA er offentliggjort

Bliv medlem