Pressefoto

CP-landsholdet og ildsjæl hædret med stor pris

CP-fodboldlandsholdet og holdets initiativtager og ildsjæl, Len Nossell, har fået Helene Elsass Prisen på 150.000 kroner for deres imponerende projekt, der har givet store sociale og menneskelige gevinster for de unge spillere med Cerebral Parese (CP).

15. mar. 2018

20 års pionerarbejde med at skabe et sportsligt og menneskeligt tilbud om fodbold til unge med Cerebral Parese er så imponerende, at Len Nossell sammen med CP-landsholdet i fodbold får den nystiftede pris, Helene Elsass Prisen, som Elsass Fonden og Spastikerforeningen står bag. Prisen blev overrakt hos Elsass Fonden onsdag den 14. marts af H.K.H. Prinsesse Benedikte, som er protektor for såvel Spastikerforeningen som Elsass Fonden.

Prisen følges af en præmiesum på 150.000 kroner og tildeles en person, projekt, institution eller organisation, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for at fremme mennesker med Cerebral Pareses deltagelse og inklusion i samfundsfællesskabet. Og det lever Len Nossell og CP-fodboldlandsholdet i den grad op til.

"Len Nossell og hans CP-fodboldlandshold er på alle måder den helt rigtige vinder. De er en enestående inspiration for alle med CP," siger formand i Elsass Fonden Nick Elsass.

Alle indstillinger er forinden blevet behandlet i et fællesudvalg med repræsentanter fra både Elsass Fonden og Spastikerforeningen. Landsformand i Spastikerforeningen Lone Møller peger da også på, at Len Nossell og CP-fodboldlandsholdet er et bevis på, at mennesker med CP kan meget mere, end de fleste tror:

"Det er en kæmpe fornøjelse – ikke alene at være med til at hædre en frivillig stjerne, som Len, men også at sætte fokus på noget, som de fleste formentlig betragter som umuligt. Det er godt, at nogen åbner vores øjne for det," siger Lone Møller.

Prisvinderen selv betragter prisen som et kæmpe skulderklap til spillerne og lederne.

"Jeg har altid følt, at dette arbejde med CP-fodbold var betydningsfuldt og kunne gøre en forskel for mange børn og unge med Cerebral Parese. Men det er skønt, at andre også mener det samme," siger Len Nossell og fortsætter:

"For CP-fodboldlandsholdet betyder denne pris, at det bliver nemmere og sjovere at være spiller på det danske landshold. Vi vil bruge prisen og opmærksomheden til at opmuntre og inspirere flere mennesker med lettere CP til at melde sig på fodboldbanerne, ligesom vi vil styrke landsholdets niveau. Målet er kvalifikation til PL i 2024."

Seneste nyheder

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget
05. okt. 2022

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022
30. sep. 2022

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap
28. sep. 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT