Foto: Dansk Handicap Forbund

Brug for ændring af førtidspension- og fleksjobreform nu

Fra flere og flere sider er der nu klare udmeldinger om, at reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013 skal ændres. Senest er 41 fagforbund gået ud med klare udmeldinger om justeringer, og flere partier på Christiansborg har åbnet for at justere på loven. Det glæder Dansk Handicap Forbund.

21. aug. 2017

Fagforbundenes forslag til ændringer i førtidspensions- og fleksjobreformen ligger tæt op af de ændringsforslag, som forbundet og en række andre organisationer igen og igen har præsenteret politikerne for, og vi appellerer derfor til, at man fra regeringens side tager ændringsforslagene alvorligt og fremskynder en lovændring.

”Vi glæder os over, at så mange nu fremlægger de samme grundlæggende ændringsforslag, og når både kommuner, fagforbund og handicaporganisationer melder så klart ud, så handler det om, at vi jo netop møder de mennesker, som er blevet efterladt i et hamsterhjul uden afklaring og tilmed meget lave forsørgelsesgrundlag,” lyder det fra landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen.

Forslagene fra de 41 fagforbund, som landsformanden refererer til, kommer i kølvandet på, at landets seks største kommuner i et fællesbrev på samme måde mente, at der er behov for ændringer til reformen.

Dansk Handicap Forbunds vigtigste forslag er konkret:

  • Når man har en arbejdsevne på under ti timer, så skal det være muligt at få bevilget førtidspension, mens ressourceforløb og fleksjob skal være en valgmulighed.
  • Ingen skal være under afklaring i mere end fem år. Har man ikke gennem en individuelt sammensat indsats kunnet udvikle arbejdsevnen på fem år, så er det indlysende, at man i stedet skal have en førtidspension.
  • Ressourceforløbet skal have et forsørgelsesgrundlag på niveau med sygedagpenge, idet der er tale om en længere periode af borgerens liv, hvor man skal kunne leve og samtidig have overskud til at udvikle sig.
  • Styrket indsats i forhold til at hjælpe afklarede borgere med handicap til et match med virksomhederne og opfordring til at måle på resultater frem for processer.


"Når vi stiller de forslag, vi gør, så sker det ud fra vores kendskab til de mennesker, det hele handler om. Vi ved, at rigtig mange mennesker både kan og vil have en chance på arbejdsmarkedet, men når mennesker har et meget indgribende handicap og en meget lille arbejdsevne, så er vi nødt til at se realistisk og ikke kun teoretisk på den enkelte borgers jobchancer," siger Susanne Olsen.

"Mange kan og vil gerne, men de får ikke den rette individuelle hjælp til at komme i mål. I stedet er der blevet skabt et system, som har et forkert fokus ved at presse dem, der ikke har en realistisk chance for at komme i job.”

Dansk Handicap Forbund lægger især vægt på valgfriheden for mennesker med en meget lille arbejdsevne, siger landsformanden.

”Vi mener grundlæggende, at et job skal give mening; både for arbejdstager og arbejdsgiver. Man skal kunne indgå på arbejdspladsen på lige fod med sine kolleger, og så skal man kunne være en del af arbejdspladsens fællesskab. Det er meget svært, når man har en arbejdsevne på under ti timer. Jeg mener ikke, det er ligeværd, hvis man på den måde bliver ’ugens gæst’, og jeg ved fra mange arbejdsgivere, at det er svært at integrere og lukrere på en medarbejder, der er så få timer på arbejde," lyder det.

"Jeg tror dog også, vi skal forholde os lidt mere dynamisk til disse spørgsmål. Derfor mener vi samtidig, at minifleksjob fortsat skal være en mulighed for dem, der kan opnå et match og en arbejdsfunktion, som giver mening.”

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT