Bekymrende tendens: Flere frakendes dækning af merudgifter

Gennem det seneste halve år har Dansk Handicap Forbund oplevet en stigende mængde sager vedr. frakendelse af dækning af merudgifter til mennesker med handicap efter servicelovens § 100. Torsdag var landsformand Susanne Olsen og formand for RYK i foretræde hos Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg.

04. apr. 2019

”Vi er trætte af kommunernes kreativitet på det her område”. Sådan kan foretrædet i Folketingets Social-, Indenrigs og Børneudvalg ifølge landsformand Susanne Olsen fra Dansk Handicap Forbund opsummeres, efter hun og formanden for specialkredsen RYK har præsenteret en problemstilling, som rammer stadig flere medlemmer i forbundet.

”Gennem det seneste halve år har vi fået henvendelser fra medlemmer, som pludselig er blevet dømt ude i forhold til at modtage merudgiftsdækning, som de tidligere har modtaget,” siger landsformand Susanne Olsen efter mødet.

Merudgiftsdækning efter servicelovens § 100 gives til mennesker med handicap – fx kørestolsbrugere med rygmarvsskade – som pga. deres handicap har ekstraordinære udgifter til fx medicin, bilforsikring, arbejde i hjemmet eller andre ting, som gør, at de kan leve et liv på lige fod med andre. Den seneste tid har Dansk Handicap Forbund og specialkredsen RYK – Rygmarvsskadede i Danmark set eksempler på, at medlemmer, som klokkeklart er inden for personkredsen af lovgivningen, og som tidligere har fået dækket merudgifter, pludselig ikke længere kan få det.

”Vi oplever medlemmer, som ikke får deres ekstraordinære udgifter dækket med den begrundelse, at deres handicap ikke længere er af en så indgribende karakter, at det har indflydelse på deres hverdag. Og det sker, selvom der ikke er nogen ændring i deres handicap,” siger formand for RYK Helle Schmidt.

Susanne Olsen mener mest af alt det ligner en spareøvelse fra kommunerne, og det er desværre ikke første gang, det sker.

”For ti år siden så vi samme tendens på det her område, hvor kommunerne pludselig gik ind og vurderede sagerne hårdere. Dengang endte det med, at den daværende regering greb ind og lavede en lovændring, da tusindvis af mennesker på meget kort tid faldt ud af personkredsen. Jeg frygter, at det samme er ved at ske her,” lyder det fra landsformanden.

Medlemmerne af Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg tog imod bekymringen med stor forståelse og mange spørgsmål, og Dansk Handicap Forbund og RYK kommer i den kommende tid til at følge op med yderligere information til medlemmerne, så tendensen kan blive stoppet.

Seneste nyheder

Så er det igen tid til at søge Lokalpuljen 2019
19. jun. 2019

Så er det igen tid til at søge Lokalpuljen 2019

Velfærdsteknologi er godt – men det skal gøres med udgangspunkt i brugeren
19. jun. 2019

Velfærdsteknologi er godt – men det skal gøres med udgangspunkt i brugeren

Folkemøde 2019: Retssikkerhed i en ny tidsalder kræver brugerinddragelse
15. jun. 2019

Folkemøde 2019: Retssikkerhed i en ny tidsalder kræver brugerinddragelse

Folkemødet 2019: Byggeriet vil gerne tage samfundsansvar, men vil de også tage ansvar for at bygge til alle?
15. jun. 2019

Folkemødet 2019: Byggeriet vil gerne tage samfundsansvar, men vil de også tage ansvar for at bygge til alle?

Folkemødet 2019: Region Hovedstaden har fokus på tilgængeligheden
15. jun. 2019

Folkemødet 2019: Region Hovedstaden har fokus på tilgængeligheden

Folkemøde 2019: Hjælpemidler er ikke en standardvare
15. jun. 2019

Folkemøde 2019: Hjælpemidler er ikke en standardvare

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT