Arild anmelder U2 i Royal Arena i København
Arild har været til U2 koncert i Royal Arena og skrevet den første af to U2-anmeldelser, da Arild i november også dækker bandets koncert i Dublin sammen med to af hans hjælpere.
09. okt. 2018
Kunstner: U2
Dato: 29. september 2018
Sted: Royal Arena, København
Koncert: 5 ud af 6 stjerner
Handi-forhold: 3 ud af 6 kørestole
U2 var fløjet til København med deres "Experience + Innocence Tour", som er en videreudvikling af deres verdensturné i 2015. Det irske rockband skulle give to koncerter i Danmark. Jeg var på plads til den første. Det er otte år siden, de sidst var i Danmark. Man kunne mærke, at Bono, The Edge, Adam Clayton og Larry Mullen Jr. havde glædet sig til at komme tilbage til Danmark. De var hundrede procent veloplagte og gav den max gas på alle tangenter.
Jeg var i Berlin for tre år siden og se U2, der, hvor de i sin tid producerede mit yndlingsalbum "Achtung Baby". U2 er kendt for deres imponerende sceneshow, og i år lignede det meget showet fra 2015 bare med lidt flere fornyelser.
Der var en scene i den ene ende af Royal Arena, og midt på den gik der en lang gang ud, som havde et stort plateau for enden, hvor bandet kunne gå ud på. Over den lange gang nede på gulvet var der en stor konstruktion, som kunne hejses ned fra loftet. Det var en slags gangbro, bandmedlemmerne kunne gå op på via en trappe. På de to langsider af gangbroen var der kæmpe skærme, som engang imellem var gennemsigtige, når de gik derop. Men når de gik ned, blev der fyret godt og grundigt op for de grafiske effekter.
U2 er meget politiske i deres sange, og det var de også denne aften. De startede med en kritik af Putin, Trump og Erdogan. Så var vi ligesom i gang.
Min hjælper og jeg havde pladser bagerst, næsten øverst i arenaen. Det betød, at vi ikke kunne se grafikken på langsiderne direkte, men kun via en ekstra storskærm til ære for de publikummer, der havde pladser længst væk.
U2 var god til at blande nye sange med gamle klassikere, som fx "Sunday Bloody Sunday" fra albummet "War" fra 1983, og "Beautiful Day" fra 2000.
Før showet havde jeg et inderligt ønske om, at de ville spille mit yndlingsnummer "I Will Follow" fra albummet "Boy" fra 1980, samt mange af numrene fra "Achtung Baby" fra 1991.
"I Will Follow" kom ret hurtigt, som nummer tre på sætlisten. Den er min yndlingssang på grund af The Edges guitarriff og Bonos energiske stemme.
De spillede også sange fra albummene "Achtung Baby", "All That You Can't Leave Behind" og "How To Dismantle An Atomic bomb".
Det kom til udtryk med sange som "Even Better Than the Real Thing", "Until the End of the World", "One", "Elevation", "Vertigo" og mange flere. Det var et af de mange højdepunkter, hvor jeg fik gåsehud på grund af den kompromisløse energi, attitude og musikalske univers, som U2 lagde for dagen. Det er også, fordi jeg har hørt disse sange siden 90'erne, så jeg forbinder dem med en god epoke i mit liv.
Da de fyrede op under "Until the End of the World", stod Bono nede på plateauet midt i arenaen, mens The Edge stod oppe på gangbroen med sin guitar. De to langsider var nu gennemsigtige for en stund, så man kunne se The Edge og bassisten Adam Clayton. Så blev Bono projiceret op på skærmene på langsiderne. På et tidspunkt under denne sang rakte forsangeren sin ene håndflade i vejret. Når man som publikum så op på skærmen, så det ud som om, at The Edge stod oven på Bonos hånd.
Så tog Bono en flaske vand, og straks efter spyttede han en fin lang stråle vand ud af munden med vilje. På skærmen så det ud som om, at strålen ramte The Edge, alt imens de spillede derudaf, og lyden bragede igennem. Det var sindssygt godt lavet af bandets Screen Concept & Designer Frederic Opsomer og Show Designer Willie Williams, og selvfølgelig også af de fire bandmedlemmer.
Jeg kan anbefale alle at gå ind og se en koncert med U2 - også dem, der ikke kan lide deres musik. Bandets sceneshow er nemlig enestående, unikt og uforligneligt med noget andet.
Efter min mening er U2 verdens bedste liveband!
LÆS OGSÅ: BESKRIVELSE AF FORBEREDELSER TIL REJSEN TIL DUBLIN OG LONDON 2018.
Handicapforhold
Handicapparkeringspladser fandt vi adskillige af, og vi fik en plads meget tæt på indgangen. Til forskel fra nogle spillesteder får personer med handicap i Royal Arena en ledsager med ind gratis. Adgangen til handicappladserne i arenaen var rimelig lige til, da en medarbejder fortalte os, at vi bare skulle tage elevatoren op, hvor vores pladser befandt sig.
Min hjælper og jeg kunne dog ikke nyde koncerten ved siden af hinanden; min hjælper måtte side bag mig. Selve udsynet til bandet vil jeg betegne som tilfredsstillende, da bandet også bevægede sig meget rundt i arenaen.
Handicaptoiletterne lader dog noget tilbage at ønske. Da jeg har brug for støtte for mine arme, og armstøtterne, der var indbygget i toilettet, sad meget lavt, var de ikke til megen hjælp. Til gengæld findes der tilstrækkeligt mange toiletter i bygningen.
Alt i alt ikke mere end en acceptabel handicap-oplevelse.
