Illustration: Niels Poulsen

Årets sidste møde i advisory boarded: Vigtigt værktøj til fremtiden

For godt to år siden etablerede Dansk Handicap Forbund et advisory board, som består af en række virksomheder fra den offentlige og private sektor. Det er et vigtigt værktøj, som både forbundet og virksomhederne har god brug af, mener landsformand Susanne Olsen.

06. dec. 2017

Torsdag er årets sidste møde for advisory boardet i Dansk Handicap Forbund. Boardet blev etableret for godt to år siden som led i en større strategi fra forbundets side om at skabe et mere åbent og tolerant arbejdsmarked for mennesker med bevægelseshandicap.

”De seneste par år har vi arbejdet intenst med de udfordringer og muligheder, der er for vores medlemmer på arbejdsmarkedet. I lang tid har vi været vidne til et system omkring arbejdsmarkedet, som bruger pisk frem for gulerod. Det SKAL vi væk fra. Blandt andet derfor blev advisory boardet etableret, så vi som forbund kunne blive klogere på, hvordan virksomhederne, som skal ansætte vores medlemmer, tænker,” lyder det fra landsformand Susanne Olsen.

Vi vil bidrage konstruktivt for vores medlemmers skyld
Hun henviser til, at vi de seneste år har set medlemmer, som er havnet i langstrakte og ubrugelige ressourceforløb, mens der stilles stadigt større krav til, at man har en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Og selvom forbundet har klare holdninger til den model på arbejdsmarkedet, så må vi også erkende, at det er en præmis, som vi må spille med på, vurderer landsformanden.

”Kravene til den enkelte er skærpet markant, og selvom vi arbejder for at skabe en større forståelse for vores målgruppes særlige udfordringer, så må vi konstatere, at presset på vores medlemmer fortsat er stort. Som altid vil vi i Dansk Handicap Forbund gerne spille med og bidrage konstruktivt til gavn for vores medlemmer frem for at blive lukket ude. Derfor er den viden, vi kan hente i vores advisory board meget vigtig. På samme måde tror jeg på, at virksomhederne får vigtig viden og forståelse med fra os,” siger Susanne Olsen.

Arbejdet i advisory boardet har blandt andet kastet en række anbefalinger fra virksomhederne af sig, som Dansk Handicap Forbund kan bruge til at udvikle politik og skabe nye tiltag på baggrund af, og derfor er der heller ingen tvivl hos Susanne Olsen om, at samarbejdet med virksomhederne fortsætter på den anden side af det nye år.

”Vi er enormt glade for, at virksomhederne finder det relevant at sætte tid af til. Det fortæller mig, at vi sidder med nogle ressourcer blandt vores medlemmer, som de gerne vil have fat i. Det ved vi godt, og det er glædeligt, hvis vi gennem samarbejde kan få skabt et mere åbent arbejdsmarked, som målgruppen føler sig reelt inkluderet i,” slutter hun.

Advisory boardet i Dansk Handicap Forbund består af 30 virksomhedsledere fra både større og mindre virksomheder i den offentlige og private sektor.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT