Foto: Gua Studio

Alliance skal levere resultater for at øge tilliden på handicapområdet

Danske Handicaporganisationer, Kommunernes Landsforening, Socialrådgiverforeningen og socialministeren har indgået en alliance, som skal forbedre retssikkerheden på handicapområdet. Initiativet er godt, men det er vigtigt, at det ses som et delelement i en større samlet løsning på handicapområdet, mener landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen.

26. feb. 2021

Når Danske Handicaporganisationer præsenterer en ny alliance, hvor man sammen med kommunerne, ministeriet og socialrådgiverne vil sætte særligt fokus på tillid og retssikkerhed på handicapområdet, så er det virkelig positivt; for det er kun, hvis parterne taler sammen, at der kan opnås løsninger. Og det er vigtigt, at handicaporganisationerne er med ved bordet, når løsningerne på problemerne på handicapområdet skal findes.

”Vi vil følge indsatsen tæt og håber virkelig, det vil bidrage til at skabe opmærksomhed på de urimelige forhold, der hersker for mange mennesker med handicap rundt omkring i landet. Men udforingen er, at vi har travlt,” siger Susanne Olsen.

”Løsningerne skal konkret og hurtigt slå igennem helt ude ved den enkelte borger og frontmedarbejder, for alliancer som den, der er indgået, kan hurtigt bidrage til øget mistillid, hvis resultaterne udebliver,” mener hun.

Kun en del af en større løsning
Derfor er det også vigtigt at huske, at initiativet ikke må stå alene. Virkeligheden derude er, at vilkårene er meget forskellige i de 98 kommuner, og både vidnesbyrd fra pårørende og mennesker med handicap og omgørelsesprocenterne på handicapområdet vidner tydeligt om, at vi står med et markant behov for egentlige strukturelle løsninger for at nå i mål.

”Vi skal sikre den rette specialviden i visitationen, og så skal vi sikre de rette finasieringsmodeller, som underbygger, at det er fagligheden og ikke økonomien, som er afgørende for, hvilken hjælp man kan få,” konstaterer Susanne Olsen.

Læs mere om Alliancen her

Seneste nyheder

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget
05. okt. 2022

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022
30. sep. 2022

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap
28. sep. 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT