Foto: Colourbox.com

Afbureaukratisering er nemmere sagt end gjort

Det er en stor opgave, som regeringen har givet sig selv med den såkaldte sammenhængsreform, der blandt andet har til formål at give de offentligt ansatte mere tid til kærneopgaverne.

05. apr. 2017

Regeringen har med den såkaldte sammenhængsreform sat sig for at reformere og afbureaukratisere det offentlige system på en måde, så der blandt andet bliver mere tid til kærneopgaverne for den enkelte medarbejder. Det er dog ikke uden grund, at samtlige regeringer de seneste 30 år har sat sig en lignende opgave, men har måttet opgive det, mener flere forskere ifølge Dagbladet Information.

For det er en svær øvelse, der er nemmere sagt end gjort.

”Grunden til, at det dukker op igen, er, at det virker fornuftigt og tillokkende at kigge på unødvendige krav og regler, men når det er svært at ændre på, så skyldes det blandt andet, at nogle af de regler, der ved første blik virker fjollede, faktisk har klare formål. Og ofte hænger regler sammen, så når du først begynder at pille ved den ene regel, kan det have nogle uheldige konsekvenser på andre regler,” siger Niels Ejersbo, der er seniorforsker i KORA – Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning, til avisen.

Niels Ejersbo bakkes i artiklen op af flere forskere, der dog samtidig ser, at regeringens oplæg om inddragelse og dialog med den offentlige sektor, fremfor at lægge et færdigt reformoplæg frem, kan være med til at skabe den ændring, der skal til, så det måske alligevel lykkes denne gang.

”Vi har brug for at lære af hinanden, og det er en af hovedopgaverne at komme fra blot at sige noget, til at det også bliver gjort muligt,” siger Pia Gjellerup, der er leder af Center for Offentlig Innovation til Dagbladet Information.

Læs hele artiklen fra avisen HER .

Seneste nyheder

30. maj 2023

37 organisationer siger nej til tilbageskuende socialpolitik!
16. maj 2023

37 organisationer siger nej til tilbageskuende socialpolitik!

UDSAT: Undskyldning til tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen er udsat til efter sommerferien
27. apr. 2023

UDSAT: Undskyldning til tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen er udsat til efter sommerferien

Få adgang din din egen historie
14. apr. 2023

Få adgang din din egen historie

God påske
04. apr. 2023

God påske

Tilmeld dig sommerens ugekurser på Egmont Højskolen
04. apr. 2023

Tilmeld dig sommerens ugekurser på Egmont Højskolen

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT