Foto: Katrine Ibsen Larsen

Folkemøde 2019: Er innovationsværksteder vejen til fornyet tillid?

Under overskriften ”Økonomisnak forbudt” havde Dansk Handicap Forbund indbudt en række centrale spillere på handicapområdet til fritænkende workshop om, hvordan handicap- og socialområdet skulle se ud, hvis økonomien ikke spillede nogen rolle.

13. jun. 2019

”Vi vil have social værnepligt, så alle borgere for forståelse af, hvad det vil sige at have sociale udfordringer.”

”Vi vil gøre job på det sociale område til højstatus og have ændret hele samfundets tankegang gennem tillidsbårne møder med borgeren.”

”Egentlig skal vi ikke bekymre os om økonomi, når vi ”sætter tingene fri”, for al erfaring viser, at borgeren ikke efterspørger mere, end de rent faktisk har behov for.”

Sådan lød nogle af de udmeldinger fra en række eksperter, som Dansk Handicap Forbund torsdag samlede til et innovationsværksted under overskriften: ”Økonomisnak forbudt!”

Der var repræsentanter fra både vores kendte samarbejdspartnere fra handicapområdet, men også ’darkhorses’ som Finanssektorens Arbejdsgiverorganisation, den liberale tænketant CEPOS og Folkekirken var repræsenteret, da eksperterne blev ført igennem en proces, hvor ideerne fik frit løb, og hvor al snak om økonomi blev standset med røde kort.

Tilskuerne deltog på lige fod med de indbudte, og de leverede en række ideer, som forbundet nu tager med hjem til inspiration, når vores tillidsvalgte arbejder med udviklingen af vores politik. Fra tilskuersiden lød et forslag om, at netop denne slags kreative værksteder, hvor både borgere, administratorer og politikere får lov at tænke frit og ud af rammerne ville være vejen frem, hvis man vil øge den lokale tillid.

”Vi synes, Folkemødet er en fantastisk sted til at arbejde med netop denne type kreative processer, vi kommer hjem med ny inspiration, mens vi samtidig får samlet nogle mennesker, som ikke normalt har det store fokus på handicapområdet. Som brugerorganisation ved vi meget, men man skal ikke underkende værdien af at få nye input fra stærke stemmer i samfundsdebatten,” konstaterede landsformand Susanne Olsen, som selv sad med ved et af de iderige ekspertborde.

Inputs fra både eksperter og publikum, vil nu blive inddraget i forbundets politiske arbejde.

Ved ekspertbordene sad:

  • Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund
  • Mireille Lacroix, læge og bestyrelsesmedlem Praktiserende Lægers Organisation
  • Leif Olsen, Seniorforsker, VIVE
  • Liselotte Hyveled, formand i Det Centrale Handicapråd
  • Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i CEPOS
  • Marie Sonne, næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund
  • Tina Nør Langager, næstformand i Ergoterapeutforeningen
  • Lene Freuelund, KL’s socialudvalg
  • Janet Samuel, kontorchef, socialpolitisk kontor i KL
  • Anni Sørensen, formand i LEV
  • Karen Wung-Sung, advokat i Advokatrådet
  • Rasmus Larsen Lindblom, velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv
  • Louise Dixen Hansen, sognepræst i Folkekirken
  • Thomas Arentoft Hinsby, leder af LAVUK
  • Nadeem Farooq, underdirektør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening
  • Lone Nørgager, formand i Epilepsiforeningen
  • Morten Rasmussen, direktør i Danish Care

Seneste fra EKSTRA

Rundspørge bekræfter bekymrende tendens: Medlemmer får frataget deres merudgiftsdækning
01. okt. 2019

Rundspørge bekræfter bekymrende tendens: Medlemmer får frataget deres merudgiftsdækning

Medlemmerne er positive overfor velfærdsteknologi, men!
01. okt. 2019

Medlemmerne er positive overfor velfærdsteknologi, men!

Folkemøde 2019: Retssikkerhed i en ny tidsalder kræver brugerinddragelse
15. jun. 2019

Folkemøde 2019: Retssikkerhed i en ny tidsalder kræver brugerinddragelse

Folkemødet 2019: Region Hovedstaden har fokus på tilgængeligheden
15. jun. 2019

Folkemødet 2019: Region Hovedstaden har fokus på tilgængeligheden

Folkemøde 2019: Hjælpemidler er ikke en standardvare
15. jun. 2019

Folkemøde 2019: Hjælpemidler er ikke en standardvare

Folkemødet 2019: Beskæftigelsespolitik har taget pladsen for socialpolitikken - og det har haft store konsekvenser
14. jun. 2019

Folkemødet 2019: Beskæftigelsespolitik har taget pladsen for socialpolitikken - og det har haft store konsekvenser

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT