Foto: Jeppe Kerckhoffs

Folkemøde 2019: De ufaglærte hjælpere er guld værd

Mennesker med indgribende handicap, som har behov for en BPA-ordning er de vigtigste ambassadører, når spørgsmålet lyder, hvad er en god hjælper? Landsformand Susanne Olsen fra Dansk Handicap Forbund deltog i debat om det ufaglærte guld, som blandt andet er hjælpere til mennesker med handicap.

13. jun. 2019

Hvad er en god hjælper – er det en den ufaglærte, eller er det mennesker med en faglig baggrund?

Netop det spørgsmål var kernen i en debat om ufaglærte over for faglærte hjælpere, som var arrangeret af Landsorganisationen for Sociale tilbud (LOS) på Folkemødet torsdag eftermiddag.

Fagforbundet FOA agiterede for vigtigheden af, at der arbejdes hen imod mere faglært personale, men debatten fik et flot fokus på, hvordan netop relationen imellem borger og hjælper er det afgørende.

Landsformand Susanne Olsen i Dansk Handicap Forbund fremhævede, hvordan hjælperen agerer arme og ben for borgeren, og her er netop muligheden for at lære hjælperen op helt afgørende. Den ufaglærte er ikke forudfattet af en bestemt måde at gøre tingene på, og netop dét åbner for muligheden for at oplære helt individuelt.

Det synspunkt blev delt af Sofus Rossing fra DUOS, som fremhævede, hvordan det at fungere i borgerens hjem er en gråzone, som kræver andre løsninger en faglært uddannelse nødvendigvis kan løse.

Susanne Olsen udfordrede begrebet ufaglært ved at understrege, at mange hjælpere vælger hjælperjobbet til af mange forskellige årsager, men at hjælperne ofte har andre videregående uddannelser med sig i bagagen. Det faktum, at der eksisterer ufaglærte på fx BPA-ordninger har altså værdi, fordi det er et specialiseret job, som er helt og aldeles styret af borgeren. Det styres med andre ord ikke af en bestemt faglighed.

Forbundets medlem af socialpolitisk udvalg Gitte R.R. Nielsen, som er med på Folkemødet 2019, fremhævede under debatten, at det er uddannelsen til at fungere i vores unikke liv, der er det vigtige.

”Fremfor at fokusere på specifikke uddannelser, så er det vigtigt, at kommunerne, som bevilger, forstår, at der skal udmåles midler til, at man rent faktisk har tiden og mukligheden for at gennemføre den gode oplæring,” sagde Gitte R. R. Nielsen blandt andet.

Deltagerne i panelet var enige om, at fokus på netop oplæring og kurser er vigtigt, mens egentlig uddannelse er noget, der ligger længere ude i fremtiden.

I panelset deltog:

  • Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund
  • Sofus Rossing, direktør i DUOS
  • Trine Græse, socialdemokratisk borgmester i Gladsaxe Kommune
  • Jacob Bang, forhandlingschef i FOA

Seneste fra EKSTRA

Rundspørge bekræfter bekymrende tendens: Medlemmer får frataget deres merudgiftsdækning
01. okt. 2019

Rundspørge bekræfter bekymrende tendens: Medlemmer får frataget deres merudgiftsdækning

Medlemmerne er positive overfor velfærdsteknologi, men!
01. okt. 2019

Medlemmerne er positive overfor velfærdsteknologi, men!

Folkemøde 2019: Retssikkerhed i en ny tidsalder kræver brugerinddragelse
15. jun. 2019

Folkemøde 2019: Retssikkerhed i en ny tidsalder kræver brugerinddragelse

Folkemødet 2019: Region Hovedstaden har fokus på tilgængeligheden
15. jun. 2019

Folkemødet 2019: Region Hovedstaden har fokus på tilgængeligheden

Folkemøde 2019: Hjælpemidler er ikke en standardvare
15. jun. 2019

Folkemøde 2019: Hjælpemidler er ikke en standardvare

Folkemødet 2019: Beskæftigelsespolitik har taget pladsen for socialpolitikken - og det har haft store konsekvenser
14. jun. 2019

Folkemødet 2019: Beskæftigelsespolitik har taget pladsen for socialpolitikken - og det har haft store konsekvenser

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT