29. maj, 2011
Ku' du tænke dig at lære at ro kajak i naturskønne omgivelser? Så deltag på kajakskolens hold for mennesker med handicap, hvor der er træning i trygge omgivelser - først i svømmehal, dernæst på Furesøen.
Vi er p.t. en lille gruppe med forskellige fysiske handicap, som søger flere. Rammen er Holte Roklub og vores træner er Simon Dahl Thaulow, som har roet kajak på eliteplan.
Kajakskolen løber over 5 dage i juni og 2 dage i juli måned, hvor vi skal lære at håndtere båd og pagaj, at færdes på vandet og at færdes sikkert.
Tidspunkterne er:
(første dag i svømmehal, resten foregår i Holte Roklub)
Lørdag den 11. juni kl. 16-18 i svømmehallen på Skovlyskolen
Tirsdag den 21. juni kl. 17-19
Lørdag den 25. juni kl. 15.30-18.00
Søndag den 26. juni kl. 15.30-18.00
Tirsdag den 28. juni kl. 17-19
Lørdag den 2. juli kl. 15.30-18.00
Søndag den 3. juli kl. 15.30-18.00
Holdet bliver på 4 - 15 personer. Kurset er gratis, men kræver medlemskab af Holte Roklub - 1.700 kr. årligt. Indmeldelse og tilmelding til kurset sker via Holte Roklubs hjemmeside, efter "først til mølle-princippet".
Tilmelding senest den 7. juni.
Yderligere oplysninger på www.holte-roklub.dk under: Undervisning - Roskoler eller hos
koordinator Thomas A. Christensen thomas.ac@privat.dk / tlf. 21 75 96 97,
instruktør Simon Dahl Thaulow: simon.kursus@gmail.com / tlf. 23 82 40 72.
Hent plakat om kajakskolen her





