Sprudlende kunstudstilling

16. marts, 2011

gladIllustrationer2.gif
Fredag den 19. marts er der fernisering på kunstudstillingen "Der er håndtag i døren" på Kulturværftet i Helsingør. Udstillingen kan ses fra 19. marts til 26. april, hvorefter den sendes på vandreudstilling foreløbigt tre andre steder på Sjælland. Udstillingen er skabt af glad)design - en tegnestue, hvor mennesker med og uden udviklingshæmning samarbejder om at løse grafiske opgaver.

Udstillingen tager udgangspunkt i en kunstmadbog, skabt af tegnestuen og kokken Søren Gericke i fællesskab. Det særlige ved bogens opskrifter er, at Søren Gericke har komponeret dem stærkt inspireret af glad)design's illustrationer. Illustrationerne kom først, og opskrifterne bagefter.

De markante og sprudlende illustrationer fra kunstmadbogen bliver på udstillingen blæst op i store formater og bygget som flyttekasse-installationer.
"Titlen på udstillingen 'Der er håndtag i døren' rammer vores budskab om rummelighed og vores opfordring til at turde tage i døren. Både helt generelt som livsholdning, og i særdeleshed i forhold til inklusion af særlig udsatte," siger stifter af glad)design Camilla Draiby.

Til ferniseringen 19. marts byder glad)design og kokken Søren Gericke på smagsprøver fra kunstmadbogen. Dørene åbnes kl. 13.00.

Læs mere om glad)tegnestue.

Se flere illustrationer.

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.