Møde med RVs nye handicapordfører

03. november, 2009

De Radikale har i september fået ny ordfører på det socialpolitiske område - herunder handicapområdet. Ny ordfører er Anne-Marie Geisler Andersen.

Dansk Handicap Forbunds politiske konsulent Jeppe Kerckhoffs har i den forbindelse den 2. november afholdt et møde med handicapordføreren, med det formål at fremføre en række af de problemstillinger, som præger handicappolitiken netop nu. På mødet blev følgende emner trukket op:

-Elcrosserproblematikken, som betyder, at de svagest stillede medlemmer, nu får meget svært ved at få bevilget et elkøretøj, som kan give dem et minimum af livskvalitet fordi køretøjet giver dem mulighed for at færdes udenfor eget hjem på egen hånd.

-Borgerstyret personlig assistance, som foreløbigt ikke har givet en målgruppeudvidelse, som vi havde håbet på.

-Problemer i forhold til udmåling af tilskud til administration af BPA samt overenskomsten for hjælpere. I nogle kommuner volder dette problemer for udbydere af arbejdsgiveransvar.

-Ældreproblematikken - særligt at ydelser fratages, når man overgår til folkepension.

-En generel tendens til, at argumenter om trivsel og livskvalitet ikke længere tæller, når man skal have bevilget handicapkompenserende ydelser. Dette kommer for eksempel til udtryk i forhold til trivselsbiler, som efterhånden er en saga blot.

-En generel tendens til voldsomme besparelser / forringelser på handicapområdet.

-En tendens til, at det kommunale skøn kan strækkes i det uendelige, og at det nogle steder anvendes som et besparelsesskjold.

 

 

 

 

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle

Beløb:  
CPR*
*Beløb er fradragsberettigede, oplys CPR, så indberetter vi beløbet til SKAT.