Modbilleder, mød dem der bliver nedskåret
Hvad betyder det, når kommunerne sparer på mennesker med handicap? Danske Handicaporganisationer (DH) viser eksempler på personer, der gemmer sig bag tallene.
I seng kl. 22.00
Fx 42-årige Lone Tüchsen som skal i seng hver aften klokken 22:00, fordi Lejre Kommune har sparet personalet til sengelægning væk fra hendes bofællesskab. ”Hvem uden handicap ville finde sig i det?”, spørger Lone. Link til historierne http://www.handicap.dk/projekter/modbilleder
Læs mere om baggrunden her:
DH præsenterer kommunalpolitikerne for modbilleder
DH udsender i disse dage en publikation med fire portrætter af nogle handicappede og deres familier. "Fire modbilleder - her får velfærden et ansigt" sendes til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer i landet. Vi tror, at mange af dem vil kunne genkende de besparelsesteknikker, som indgår i de fire historier. De sidder med dem i deres eget budget lige nu. Vi tilbyder, at de får lejlighed til at reflektere over de menneskelige konsekvenser. Er det naivt? Måske. Men når nu debatten er ført på det personlige plan - nogle politikere har kaldt os "gøgeunger" - så må politikerne anstændigvis også forholde sig til personerne. Læs de fire historier på DH's hjemmeside. Publikationen "Fire modbilleder" bliver udsendt med næste udgave af DH-Nyhedsbrev.
Læs historierne her: http://www.handicap.dk/projekter/modbilleder
42-årige Lone Tüchsen skal i seng hver aften klokken 22:00, fordi Lejre Kommune har sparet personalet til sengelægning væk fra hendes bofællesskab.
Foto: Foto: Miklos Szabo.





