10. februar, 2012
Altinget.dk skriver idag, at kommunerne i 2012 agter at spare 400 millioner kroner på handicapområdet.
Handicaporganisationerne er stærkt bekymrede over denne udmelding.
Dansk Handicap Forbunds landsformand Susanne Olsen udtaler:
Besparelsesplanen er meget bekymrende. Vi har set, hvordan kommunerne allerede nu har skåret helt ind til benet. Det begrænser vores medlemmers mulighed for at leve et værdigt liv. Og desværre kan vi ikke engang være sikre på, at kommunerne vil overholde lovgivnngen. I 2011 fik vi helt eller delvist medhold i 80 % af de sager, vi førte for medlemmerne. Det viser, at kommunerne ikke bare går til, men også over stregen'. En ny økonomiaftale imellem regeringen og KL betyder samtidig, at kommunerne fremover skal vægte økonomiske hensyn, når de træffer afgørelser - det kan ikke undgå at ramme mennesker med handicap uforholdsmæssigt hårdt.
Link til historien i Altinget her http://www.altinget.dk/artikel/kommuner-vil-spare-stort-paa-handicappede.





