11. oktober, 2010
Professionelle socialrådgivere og jurister, også gerne seniorer søges til Frivilligcenter SR-Bistands social/juridiske rådgivning.
Har du lyst til:
- at vedligeholde og bruge dit fag på en anderledes måde
- at være med i et kollegialt fællesskab på en livlig arbejdsplads
- selv at få faglige input og samarbejde med andre professioner
- at yde en meningsfuld og frivillig professionel indsats til fordel for landets vanskeligt stillede
Hvor meget, hvor længe og hvor tit bestemmer du i høj grad selv.
Læs interview med Ulla Trøjmer, frivillig socialrådgiver i SR-Bistand og kørestolsbruger.
Frivilligcenter SR-Bistand søger også frivillige til at supervisere de nævnte faggrupper.
Frivilligcenter SR-Bistand finansieres primært af Socialministeriets og kommunale puljemidler, Justitsministeriets retshjælpsmidler og diverse fonde. Frivilligcentret er en non-profit medlemsorganisation og drives hovedsageligt ved hjælp af frivillig arbejdskraft.
Se mere om Frivilligcenter SR-Bistand på www.sr-bistand.dk eller kontakt os på telefon 35 39 71 97 eller på mail srb@sr-bistand.dk.
Vi glæder os til høre fra dig!





