Foretræde vedrørende dækning af tabt arbejdsfortjeneste

22. november, 2010

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med handicap er i fare for at blive alvorligt forringet fra 2011.

Dansk Handicap Forbund havde derfor foretræde for Folketingets socialudvalg torsdag den 18. november. I foretrædet deltog repræsentant fra forældrekredsens bestyrelse, Mads Rimmen - herudover Landsformand Susanne Olsen og politisk konsulent, Jeppe Kerckhoffs.

Ved foretrædet gjorde DHF opmærksom på, at lovforslaget næppe vil blive en besparelse, idet det kan betyde, at flere børn må anbringes udenfor hjemmet. Samtidig blev det fremhævet, hvor forsvindende få mennesker der modtager de meget høje kompensationer, som har været nævnt som eksempler i pressen. Det forekommer ulogisk at forringe ordningen, da familien i forvejen er en meget billig omsorgsleverandør. Endvidere blev det nævnt, at forslaget ikke tager barnets tarv alvorligt, og at det både bryder med det helt grundlæggende kompensationsprincip, og samtidig flere centrale artikler i FNs handicapkonvention.

Udover Dansk Handicap Forbud har også foreningerne LEV og Spastikerforeningen været i foretræde.

Et foreløbigt resultat af foretrædet er en byge af spørgsmål - rettet til ministeren. Vi følger op på udviklingen her i nyhedssektionen.

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.