Debatten om fleksjob igen i spil

03. februar, 2012

Så kører debatten om fleksjob desværre igen. Den tidligere regerings planer om en forringelse af ordningen blev i 2011 skrinlagt, men nu er Villy Søvndal (SF) på banen og har proklameret, at der skal kigges nærmere på fleksjob for såkaldt højtlønnede.

Dansk Handicap Forbunds holdning er klar. Danmark har brug for alle dem, som kan bidrage på arbejdsmarkedet. For dem, der har en nedsat arbejdsevne, betyder det, at kompensation er helt afgørende, hvis man skal kunne fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

En forringelse af den nuværende fleksjobordning vil være en bombe under det rummelige arbejdsmarkede og direkte i strid med FN's handicapkonvention. Forbundets landsformand Susanne Olsen advarer på det kraftigste imod at forringe ordningen, og henviser til de advarsler, vi har præsenteret for Folketingets beskæftigelsesudvalg i løbet af 2011.

På baggrund af politikernes seneste udtalelser om fleksjobordningen, vil vi nu igen gå i dialog med de relevante politikere.

Læs om Gigtforeningens udtalelser til dagens udgave af Politikens netavis http://politiken.dk/politik/ECE1528135/gigtforening-afviser-soevndal-det-er-ikke-nok-at-halte-paa-det-ene-ben/.

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.