Det Radikale Venstre vil forringe fleksjobordningen

13. september, 2011

Det har fejlagtigt fremgået af Dansk Handicap Forbunds (DHF) hjemmesides valgsektion, at Det Radikale Venstre (RV) ønsker at bevare fleksjobordningen i sin nuværende form. Det fremgik af et svar, som Dansk Handicap Forbund modtog fra RV den 5. september.

Dette er en fejl, oplyser RV nu!

Det Radikale Venstre går til valg på en ændring af fleksjobordningen, som ligner det udspil regeringen har fremlagt - på baggrund af Arbejdsmarkedskommisionens rapport fra 2009.

Det er Dansk Handicap Forbunds vurdering, at den foreslåede ændring af fleksjobordningen er en bombe under det rummelige arbejdsmarked. Samtidig er det et opgør med kompensationsprincippet og i strid med centrale artikler i FN's handicapkonvention.

Læs mere om DHF's kritik af forslaget Brev til politikerne vedr. fleksjob juli 2011-1.pdf.

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.