27. juni, 2011
Dansk Handicap Forbund og Roskilde Festivalens 'Social Lab', sætter i år fokus på manglende inklusion af mennesker med handicap - specielt på arbejdsmarkedet.
En gruppe af forbundets medlemmer og ansatte gennemfører fra torsdag den 30. juni til søndag den 3. juli et event, som vender tingene på hovedet. Festivalens gæster vil få en anderledes oplevelse, og de vil kunne bidrage med ideer til nye kreative løsninger på udfordringen i det sociale labaratorium. I det sociale labaratorium vil der blandt andet være sociologer til stede, som kan støtte ideudviklingsprocessen.
Mød forbundet i 'Social Zone' på festivalpladsen til venstre for orange scene. Tidsrum: Torsdag 17 - 22, fredag 12 - 22, lørdag 12 - 22 og søndag 12 - 20.





