DHF kæmper for fleksjobordningen

17. maj, 2011

Den unikke danske fleksjobordning bygger på kompensationsprincippet. Den sikrer, at alle med funktionsnedsættelser har en mulighed for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet - uanset hvilken baggrund man har. Ordningen virker, og den er oven i købet solidarisk i forhold til den øvrige samfundsøkonomi, idet der jo er et loft over, hvor stort et tilskud man kan opnå.

Desværre er en såkaldt 'målretning' af fleksjobordningen en del af regeringens 2020 plan. Dansk Handicap Forbunds vurderer, at regeringens forslag omkring fleksjobordningen vil være en katastrofe for det rummelige arbejdsmarked.

Derfor havde forbundet i sidste uge foretræde for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, og efterfølgende har formanden for forbundets arbejdsmarkedspolitiske udvalg, Inger Steen Møller, rettet skriftlig henvendelse til Özlem Cekic (SF) for at uddybe vores synspunkter omkring fleksjobordningen.

Der er brug for alle kræfter, hvis fleksjobordningen skal bevares. Forbundet opfordrer derfor alle tillidsfolk og medlemmer til at skabe opmærksomhed om problemet.

Se nyhed om samme emne fra den 11. maj:

http://danskhandicapforbund.dk/nyhed/dhf-i-foretraede-om-fleksjobordningen/

Se link fra Politiken, hvoraf det fremgår, at regeringen agter at hente 1,4 milliard gennem den såkaldte 'målretning' af fleksjobordningen:

http://politiken.dk/politik/ECE1283892/regeringen-skaerer-i-forsvaret-og-fleksjob/

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.