22. marts, 2010
Danmark står midt i en situation med alvorlige økonomiske problemer. I den forbindelse har Regeringen fremsat den såkaldte 'konvergensplan', hvor 'nulvækst' i kommunerne er en del af løsningen på dette problem.
Handicapområdet er i forvejen hårdt presset, og i Dansk Handicap Forbund er vi alvorligt bekymret for, om dette vil lægge yderligere pres på vores medlemmer, som er dybt afhængige af kompnesationsforanstaltninger fra det offentlige system.
Anne Baastrup har i spørgsmål nr: S 1441 stille socialminister Benedicte Kiær spurgt, hvordan ministeren vil sikre, at regeringens krav om nulvækst ikke kommer til at ramme udsatte - herunder mennesker med handicap hårdt?
Ministerens svar er, at dette efter hendes mening ikke vil ske, fordi:
-Udgifterne fortsat kan stige med den generelle pris- og lønudvikling.
-Kommunernes budget i 2010 udgør et historisk højt niveau på 230 mia. kr.
-Kommunerne kan lære af de gode eksempler fra andre kommuner.
-Regeringen og KL har aftalt, at der fra '09 - '13 skal frigives 5 mia. kr genem afbureaukratisering, digitalisering og effektivisering.
Dette er altså ministerens svar!
I handicaporganisationerne kan vi dog godt være bekymrede for, om svaret er så simpelt. Vi har allerde igennem de sidste par år mærket et stigende pres fra medlemmer som oplever forringelser, og hvis der så nu skal spares yderligere, så er det svært at se, hvordan afbureaukratisering og effektivisering alene kan redde situationen for vores medlemmer.





