03. december, 2009
Ankestyrelsen har idag udsendt en pressemeddelelse, som konstaterer, at kommunerne er gode til at håndtere sager om boligændringer / ombygninger efter servicelovens § 116. Det er jo gode nyheder, men udsagnet står i kontrast til det faktum, at forbundets rådgivningsteam fortsat får mange henvendelser fra medlemmer, som har problemer med at få støtte til ombygning af deres bolig.
Så inden vi rækker hænderne for meget i vejret er det da også værd at bemærke, at:
- Undersøgelsen kun bygger på et mindre antal kommuner
- Kommunerne ifølge undersøgelsen ikke er gode til at give borgerne skriftlige afgørelser
- Dokumentationen mange steder ikke er i orden





